Questo sito utilizza cookies tecnici (necessari) e analitici.
Proseguendo nella navigazione accetti l'utilizzo dei cookies.

S.P.Q.R. Romselskabets Nytårskur

spqr-romselskabet

S.P.Q.R. Romselskabet afholder deres årlige Nytårskur på Det Italienske Kulturinstitut.

OBS: Arrangementet er desværre overtegnet

 

 

Foredrag:

Julen og nytårets traditioner i Rom og Italien

December og januar er fyldt med traditioner, som knytter sig til julen og nytåret. Aftenens foredragsholder Laura Valesin vil fortælle om traditionerne i Rom og Italien og tage os igennem de vigtigste dage, fejringer og festligheder.

Hvordan fejres højtiden i hjemmet? Hvordan ændrer gadebilledet sig med julekrybber, julemarkeder, lys og guirlander? Hvordan markeres julen med midnatsgudstjeneste, nytåret med fyrværkeri og La Befana med hekse og vise mænd?

Og hvordan har traditionerne ændret sig over tid? Dette vil Laura Valesin give svar på.

Laura Valesin er cand.ling.merc. i italiensk og statsautoriseret tolk og translatør. Hun er ejer af Italiensk Sprogcoaching, underviser i italiensk og coacher operasangerne på Det Kongelige Teater og Operaakademiet. Laura har desuden en klassisk-musikalsk baggrund fra musikkonservatoriet i Venedig, er opvokset i en dansk-italiensk familie, har boet i begge lande og har arbejdet på den danske ambassade i Rom.

Efter foredraget vil der traditionen tro blive serveret kransekage og prosecco.

Tid: Mandag den 12. januar 2026, kl. 19.00

Sted: Det Italienske Kulturinstitut, Gjørlingsvej 11, 2900 Hellerup

Pris: Prisen er 210,00 kr. for medlemmer af Romselskabet S.P.Q.R. Gæster, som ikke er medlem af Romselskabet S.P.Q.R. er velkomne, og prisen er da 290,00 kr. Der er 115 pladser til arrangementet.

Tilmelding: sker udelukkende via dette link: https://romselskabet-spqr.safeticket.dk/112548/Nytaarskur_2026

Sidste frist for tilmelding er den 8. januar 2026.

  • Organizzato da: S.P.Q.R. Romselskabet