Questo sito utilizza cookies tecnici (necessari) e analitici.
Proseguendo nella navigazione accetti l'utilizzo dei cookies.

Moby Dick / UR-NAT International Performance Art Festival

Befinder man sig i det vestjyske, gør vi opmærksom på forestillingen Moby Dick, som er en del af UR-NAT International Performance Art Festival, arrangeret af Teatret OM, egnsteater i Ringkøbing-Skjern, ledet af Sandra Pasini, Antonella Diana og Annemarie Waagepetersen.

 

27/8 kl. 16.30 + 28/8 kl. 16.30

 

Scenografien udgøres af en stor bevægelig scene der undervejs tager former både som hval og som kolossalt sejlskib bemandet af 20 skuespillere og musikere med baggrunde indenfor teater, nycirkus og dans. Herman Melvilles klassiker Moby Dick fra 1850, får en kærlig krammer i denne opsætning.

Moby Dick er vinder i 2019 af Ubu Prisen, en af Italiens mest prestigefyldte priser for scenekunst, samt af Critical Network Award 2019. Kritikere fra hele Europa skriver om magi, poesi, rus og rytme i et stærkt scenisk sprog med et overbevisende og dynamisk ensemble. Forestillingens puls bæres af seks “Bottari”, traditionelle trommeslagere fra Campania, Napoli, der giver takten på store trætønder.

Opsætningen af Moby Dick på UR-NAT 2022 bliver en helt særlig forestilling opsat særligt til Hvide Sande. Som den største aktør er dog Industrihavnen i Hvide Sande med Vesterhavet som baggrund.

Teatro dei Venti fra Modena i Italien har eksisteret siden 2005. De har specialiseret sig i spektakulære udendørs produktioner med brug af stylter, kæmpemasker, fantasifulde teatermaskiner mm. Derudover arbejder de dedikeret med træning og undervisning indenfor fysisk teater samt med sociokulturelle aktiviteter. De har turneret i det meste af Europa og i Asien med forestillinger, der har vundet adskillige priser.

Det er første gang Teatro dei Venti gæstespiller i Danmark.

  • Organizzato da: UR-NAT International Performance Art Festival
  • In collaborazione con: Teatret OM