Italiensk litteratur i Danmark
I anledning af den årlige uge for italiensk sprog i verden, Settimana della Lingua Italiana nel Mondo, inviterer Det Italienske Kulturinstitut til ’Italiensk Bogdag’.
Lørdag d. 24. oktober kl. 12-16 åbner Det Italienske Kulturinstitut dørene for en eftermiddag dedikeret til italiensk litteratur oversat til dansk.
Adskillige danske forlag vil være til stede og præsentere deres udgivelser, og du kan derfor møde forlæggere, oversættere og andre italofile læsere dagen igennem. I løbet af dagen vil der være en række samtaler på Instituttets scene, som alle modereres af Siri Rønne Christiansen, cand.mag. i italiensk og tidligere indehaver af den italienske boghandel i København, Italo Libri.
Blandt gæsterne er Beatrice Salvioni, forfatter til La Malnata (Krapyl) og La Malacarne (En skidt tøs), udgivet på dansk af Grønningen 1, som vil være i samtale med moderator Siri Rønne Christiansen. Man vil også kunne overvære en samtale om oversættelsen af I giorni di Vetro (I Vetros tid) med oversætter Jacob Giese og en med Majse Aymo-Boot, forfatter, oversætter fra italiensk og forfatter til Tingene, udgivet af Gyldendal.
Her vil også være en ’bytte-bod’, hvor du kan komme med en bog og tage en ny med hjem. Præmissen er, at bøgerne har en relation til Italien.
Undervejs kan du nyde en espresso eller et glas italiensk vin, mens du oser litteratur.
PROGRAM:
12.00: Dørene åbner
12.20: Velkomst ved Kulturinstituttets direktør, efterfulgt af et indlæg ved koordinator Siri Rønne Christiansen.
12.30: Samtale med forfatter og oversætter Majse Aymo-Boot om hendes bog Tingene (Gyldendal) på dansk.
13.30: Samtale med oversætter Jacob Giese om Giulietta Vernas bog I Vetros tid (Politikens Forlag) på dansk.
14.30: Samtale med forfatter Beatrice Salvioni om hendes bog Krapyl (Grønningen 1) (sprog endnu ikke fastlagt).
Forlagsstande, bogudveksling samt uformelle møder med forlæggere og oversættere.
16.00: Tak for i dag – og på gensyn!
Dørene er åbne fra kl. 12.00 til kl. 16.00, og det er muligt at komme og gå, som man har lyst til. Man bedes tilmelde sig HER

In occasione della Settimana della Lingua Italiana nel Mondo 2026 (SLIM)