Dette websted bruger tekniske, analytiske og tredjepartscookies.
Ved at fortsætte med at browse accepterer du brugen af ​​cookies.

Præferencer cookies

Pianokoncert ved Benedetto Lupo

Benedetto Lupo er anset af internationale kritikere som et af de mest interessante og komplette talenter i sin generation. Ved aftenens koncert vil han spille musik af Nino Rota, Alfredo Casella og Aleksandr Skrjabin. 

Koncerten er arrangeret i samarbejde med CIDIM – Comitato Nazionale Italiano Musica. 

Alle er velkomne. Efter koncerten byder Kulturinstituttet på et glas italiensk vin. 

 

Programma: 

Nino Rota 15 Preludi (1964) 
1. Allegro molto 2. Allegro, ma espressivo e delicato 3. Allegretto con spirito 4. Andante sostenuto ed espressivo 5. Con impeto 6. Andante 7. Allegro con spirito 8. Lento, con accento 9. Allegretto quasi andantino 10. Allegro mosso e marcato 11. Andante senza lentezza 12. Allegro 13. Andante cantabile 14. Allegro non troppo e marcato 15. Allegro robusto

Nino Rota Due Valzer sul nome BACH (1975)
Circus-Waltz: Allegrissimo, Valzer-Carillon: Tempo di valzer Viennese

Alfredo Casella Due Ricercari sul nome “B.A.C.H” (1932)
I. Funebre, II. Ostinato

******

Aleksandr Skrjabin 24 Preludi op.11 (1888-1896)
No. 1 in do maggiore – Vivace No. 2 in la minore – Allegretto No. 3 in sol maggiore – Vivo No. 4 in mi minore – Lento No. 5 in re maggiore – Andante cantabile No. 6 in si minore – Allegro No. 7 in la maggiore – Allegro assai No. 8 in fa diesis minore – Allegro agitato No. 9 in mi maggiore – Andantino No. 10 in do diesis minore – Andante No. 11 in si maggiore – Allegro assai No. 12 in sol diesis minore – Andante No. 13 in sol bemolle maggiore – Lento No. 14 in mi bemolle minore – Presto No. 15 in re bemolle maggiore – Lento No. 16 in si bemolle minore – Misterioso No. 17 in la bemolle maggiore – Allegretto No. 18 in fa minore – Allegro agitato No. 19 in mi bemolle maggiore – Affettuoso No. 20 in do minore – Appassionato No. 21 in si bemolle maggiore – Andante No. 22 in sol minore – Lento No. 23 in fa maggiore – Vivo No. 24 in re minore – Presto

 

 

 

Benedetto Lupo tiltrak sig første gang opmærksomhed i den musikalske verden i 1989 ved den prestigefyldte The Cliburn International Piano Competition. Siden da har han samarbejdet med de største orkestre både i Europa og i USA med en intens koncertaktivitet.

Han er fast gæst i de vigtigste koncertsale og ved internationale festivaler, herunder Lincoln Center i New York, Salle Pleyel i Paris, Wigmore Hall i London, Philharmonie i Berlin, Palais des Beaux Arts i Bruxelles, Tanglewood Festivalen, Istanbul International Festival og “Enescu” Festivalen i Bukarest.

Inden for de sidste par år har han spillet med RTVE National Orchestra i Madrid, turneret med Orchestra da Camera di Mantova med koncerter med musik af Salieri, Mozart og Beethoven, spillet Ravels koncert for venstre hånd med London Philharmonic og monografiske koncerter dedikeret til Debussy i Italien og i udlandet, herunder på National Gallery i Washington på hundredeåret for komponistens død – “Benedetto Lupos Debussy var en helt exceptionel musikalsk, sensuel og lydmæssig oplevelse” (Le Devoir) – “Lupos fortolkninger, fri for enhver forudsigelighed og rutine, er helt personlige, tankevækkende og friske. Under hele koncerten lyttede publikum til ham i medrivende stilhed, som kun opstår, når musik bliver skabt på bedste vis” (Washington Post).

I 2019 vendte han blandt andet tilbage til Società del Quartetto di Milano og med Orchestra Nazionale dell’Accademia di Santa Cecilia. Ud over optagelser for adskillige europæiske og amerikanske radio- og tv-netværk har Benedetto Lupo indspillet for TELDEC, BMG, VAI, NUOVA ERA, samt de komplette kompositioner for klaver og orkester af Schumann for ARTS. I 2005 udkom han med en ny indspilning af Nino Rotas Concerto Soirée for Harmonia Mundi, som modtog adskillige internationale priser, herunder “Diapason d’Or”.

Benedetto Lupo er født og uddannet i Bari. Siden sin debut som 13-årig med en pianokoncert af Beethoven har han udmærket sig ved adskillige internationale konkurrencer, herunder “Cortot”, “Robert Casadesus”, “Gina Bachauer” og i 1992 med “Terence Judd”-prisen i London.

Han er en pianist med et stort repertoire. Han har undervist og afholdt masterclasses ved vigtige internationale institutioner, han deltager ved juryer i prestigefyldte internationale klaverkonkurrencer og har siden 2013 undervist på Accademia Nazionale di Santa Cecilia.

 

Koncerten er en del af projektet Suono Italiano ved CIDIM – Comitato Nazionale Italiano Musica, som er støttet af det italienske Kulturministerium.

 

  • I samarbejde med: Cidim - Comitato Nazionale Italiano Musica