Waves Festival er en scenekunstfestival, som afholdes hvert andet år i Vordingborg, arrangeret af egnsteateret Cantabile 2.
Festivalen præsenterer det nyeste og mest originale inden for en bred vifte af scenekunstgenrer. Internationale kunstnere viser aktuelle og spændende tendenser inden for drama, dans, komik, performance og nycirkus i verdensklasse. Fælles for de fleste af forestillingerne er, at de er så visuelt og sanseligt baseret, at de kan forstås uanset sprog og nationalitet. Der er noget for enhver smag og programmet planlægges, så der er noget for folk i alle aldre. Som noget nyt i år er festivalen kurateret af Malco Oliveros, der i sine valg af forestillinger har været optaget af en række aktuelle, samfundsrelaterede temaer: køn, identitet, inklusion og diversitet. WAVES Festival består dels af et stærkt internationalt indendørsprogram, som vises på Vordingborg Teater og Pavillon K. Og dels af et udendørsprogram med fri adgang for alle. Her præsenteres forestillinger med komik, akrobatik, linedans, dans og musik på forskellige steder i Vordingborg.
Søndag d. 20. og mandag d. 21. august kl. 19.30 kan man opleve forestillingen La Gioia (Glæden) af den italienske teaterinstruktør Pippo Delbono.
Forestillingerne indledes med en kort introduktion kl. 19.00
LA GIOIA (GLÆDEN)
Emilia Romagna Teatro ERT / Teatro Nazionale (Italy) – Pippo Delbono Company (IT)
Varighed: 80 min. uden pause | Sprog: Italiensk med danske undertekster | Alder: Alle
La Gioia taler til vores sanser og følelser.
Forestillingen er en rejse gennem sorg, smerte, savn, lykke og entusiasmen efter at nå endemålet: glæden – la gioia.
I et magisk og cirkusinspireret univers danser de udstødte, abnorme og gale.
Forestillingen er blevet en hyldest til Bobò, den døve og nonverbale, psykiatriske patient, som Pippo Delbono mødte i 1995 og gjorde til hovedaktør i kompagniets forestillinger gennem 22 år frem til hans død kort efter premieren på La Gioia.
De medvirkende fortæller deres personlige historier og tager publikum med på rejsen gennem flygtige billeder med tangomelankoli, klovneri, papirsbåde, kulørte klude, visne blade og blomsterregn.
Koncept og instruktion: Pippo Delbono
Medvirkende: Dolly Albertin, Gianluca Ballarè, Margherita Clemente, Pippo Delbono, Ilaria Distante, Mario Intruglio, Nelson Lariccia, Gianni Parenti, Pepe Robledo, Grazia Spinella
Produktion Emilia Romagna Teatro ERT – Teatro Nazionale (Italy)
Co-produktion Théâtre de Liège, Le Manège Maubeuge – Scène Nationale
Se mere om hele festivalen her: www.wavesfestival.dk
Pippo Delbono er en italiensk forfatter, skuespiller og teaterinstruktør (1959-).
På teaterskolen i Savona mødte han Pepe Robledo, en argentinsk skuespiller fra Libre Teatro Libre, som var flygtet fra sit lands diktatur. De to flyttede i begyndelsen af firserne til Danmark, hvor de sluttede sig til truppen Farfa, instrueret af Iben Nagel Rasmussen fra Odin Teatret. Delbono interesserede sig for orientalsk teater, som han studerer i Indien, Kina og Bali, hvor det centrale omdrejningspunkt er skuespillerens minutiøse og stringente arbejde med krop og stemme. I 1987 skabte han sin første forestilling, Il tempo degli assassini, og samme år mødte han Pina Bausch, som inviterede ham til at deltage i en af forestillingerne fra hendes Wuppertaler Tanztheater, hvilket fik signifikant betydning for Delbonos videre arbejde.
Delbonos forestillinger er ikke teatralske iscenesættelser af tekster, men samlede kreationer. Hans poetiske vision er et teater baseret på mennesker og ikke på karakterer, et ikke-psykologisk teater, langt fra de klichéer, der undervises i på skoler og akademier. I 2009 modtog Delbono i Wroclaw den prestigefyldte Europa-pris for sin teatralske nytænkning. Truppen ”La Compagnia Pippo Delbono“ har været gæst på mange internationale teaterfestivaler, herunder Avignon-festivalen, som har inviteret dem fire gange og co-produceret forestillingen Urlo. Mange europæiske teatre har dedikeret retrospektiver til deres forestillinger, La Compagnia Pippo Delbono har optrådt i mere end halvtreds lande rundt om i verden, og de udgør således noget helt unikt i italiensk teaters historie.