Dette websted bruger tekniske (nødvendige) og analytiske cookies.
Ved at fortsætte med at surfe på dette websted accepterer du brugen af cookies.

Umbrien – Italiens kulturelle smeltedigel

Foredrag med arkæolog Thomas Roland om Umbrien – Italiens kulturelle smeltedigel. 

Arrangeret af Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur. 

 

I hjertet af Italien ligger regionen Umbrien, der gennem hele historien har været en korsvej for Italiens kulturudveksling. Hér slog etruskerne sig ned og opførte templer og mægtige bymure. Hér anlagde romerne byer og byggede veje og teatre, og hér etablerede de rastløse langobarder et af deres væsentligste hertugdømmer med sære afarter af senantikke bygninger.

Mest markant – og stadig prægende for området – er dog den perlerække af fantastiske middelalderbyer, der dannede konkurrerende centre i tidens komplicerede net af bystater. I byerne var behovet for prestigebyggeri stort, og der blev i rigt mål investeret i prægtige rådhuse, paladser og katedraler. Renæssancen fortsatte denne tradition – men Umbriens smukke landskaber gav i denne periode tillige anledning til opførelsen af betagende landsteder og paladser, hvor haver og udsigter dannede arkitekturens kerne.

Med stor indsigt giver arkæolog Thomas Roland en introduktion til den kulturelle smeltedogel i sit foredrag om Umbrien og regionenes mange oplevelser.

Efter foredraget inviteres på et glas italiensk vin og lidt italiensk mundgodt.

 

Pris: 75 kr. Tilmelding skal ske til Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur her: https://byogland.dk/arrangement/foredrag-om-umbrien/  Tilmelding og betaling senest den 9. april 2023.

Arrangementet er åben for alle interesserede.

  • Organiseret af: Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur