Efter forestillingen lørdag den 23/11 kl. 17 vil komponist Mauro Patricelli og instruktør Giacomo Ravicchio fortælle om musikken og forestillingen
En videoopera om den sidste folkesangerinde i Danmark.
Man sagde om Ingeborg Sørine Munch, at hun sang allerede fra vuggen. Indvendig og udvendig, for sig selv og for køerne – hun var musikken. I 1960’erne optog musiketnolog Thorkild Knudsen Ingeborgs mindeværdige folkesange, og med sin personlige syngemåde blev hun dermed symbol på en for længst uddød musisk urkraft. Den italienske pianist og komponist Mauro Patricelli har med fornyet tilgang til Ingeborgs sange skabt et magisk lydunivers, hvor de originale folkemelodier sammensmeltes med elementer fra jazz, avantgarde, minimalisme og klassisk musik. Skuespiller og sanger Xenia Lach-Nielsen er Ingeborg – den symbolske heltinde, der gjorde det muligt at bevare et gammelt og fascinerende lydunivers for eftertiden. Forestillingens elementer af musik, teater og dokumentarfilm giver dig i en skøn blanding historien om Ingeborg – den sidste folkesangerinde i Danmark.
Efter forestillingen lørdag den 23/11 kl. 17
vil komponist Mauro Patricelli og instruktør Giacomo Ravicchio fortælle om deres arbejde med musikken og forestillingen. Medlemmer af Det Italienske Kulturinstitut tilbydes billetter med særrabat: 70 kr. per styk (normalpris 140 kr.)
Billetterne købes ved henvendelse til Københavns Musikteater på billet@kobenhavnsmusikteater.dk eller på telefon 33325556. Billetkontoret har åbent på hverdage kl. 13-15. Rabatten kan opnås på alle dage i spilleperioden. Spilleperiode: 21. – 30. november 2013, tors og fre kl. 20, lør kl. 17