Dette websted bruger tekniske (nødvendige) og analytiske cookies.
Ved at fortsætte med at surfe på dette websted accepterer du brugen af cookies.

Serata italiana d’arte

DIAA – Danish Italian Art Association er en nonprofitorganisation, etableret i juni 2021 af Charlotte Steiner og Eva Gericke. Foreningen promoverer dansk samtidskunst i Italien og italiensk samtidskunst i Danmark, og vil således fremstå som en port mellem Danmark og Italien, der bidrager til landenes unikke kunstarv. En praktisk platform på tværs af grænserne, der videreudvikler og forbinder interesserede organisationer i samarbejdet med kunstnere, især med fokus på at udvikle nye talenter.

”Serata Italina d’Arte” er den første af sin slags, men vil blive en årlig tilbagevendende begivenhed. En dag om året, hvor kunsten formidles bredt, og hvor DIAA lægger særlig vægt på kommunikation til talentfulde og unge.

DIAA ønsker at styrke fællesskabet lokalt og er derfor gået sammen med lokale gymnasier fra Hellerup, Gentofte og indre København om at lave et open call til elever, der har billedkunst som fag. Eleverne har kunnet indsende et foto af værk, de selv har lavet. Af de indsendte fotos vil en komité bestående af 3 uddannede kunstnere fra kunstakademiet i Milano udvælge de 3 bedste værker. Disse 3 kunstværker vil blive vist på Det Italienske Kulturinstitut ved arrangementet. Vinderne vil modtage sponsorgaver fra Maimeri, et italiensk firma, der laver farver til professionelle kunstnere.

Ligeledes er der også opslået et opencall målrettet børn i alderen 6-15. DIAA udvælger de 3 bedste tegninger, som præmieres med sponsorgaver indeholdende farver fra FILA S.P.A fra Milano.

Alle børn, der møder op til arrangementet, vil også modtage en sponsorgave i form af farver. Til eventet vil der være et aktivitets- og tegneområde, så alle kan være med til at tegne og udfolde sig kreativt.

Yderligere uddeler DIAA selv et kunstværk til et medlem af kunstforeningen. Kunstværket er udvalgt af professor i kunsthistorie Andrea del Guercio ved L’Accademia di Belli Arti di Brera, Kunstakademiet i Milano, og er af kunstneren Alfredo Romio, som selv vil være til stede og overrække værket.

Under hele arrangement vil der være live musik ved talentfulde dansk/italienske musikere.

DIAAs ambition er at aktivere lokale unge, gymnasier, undervisere, talentfulde unge kunstnere fra Milanos kunstakademi og DIAAs medlemmer, og forbinde talentfulde unge gennem kunstens verden i et multikulturelt univers, der indbyder til kreativitet og glæde.

Alle er velkomne.

  • Organiseret af: DIAA