Dette websted bruger tekniske (nødvendige) og analytiske cookies.
Ved at fortsætte med at surfe på dette websted accepterer du brugen af cookies.

‘Serata italiana’ a CPH:DOX

OBS: I lyset af den aktuelle COVID19-krise og som reaktion på statsministerens seneste pressekonference har dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX besluttet at aflyse alle arrangementer i og uden for København. Der arbejdes på en ny online biografplatform, hvor publikum – helt som i biografen – kan få adgang til filmene. Se mere her

 

Dokumentarfilmfestival CPH:DOX afholder Italiensk aften, hvor de viser filmene ’Selfie’ og ’Welcome Palermo’, og Restaurant SULT i Cinemateket serverer italiensk pasta puttanesca med sardeller og parmesan, serveret med et shot Limoncello. Middag købes sammen med billetten til ‘Selfie’. Har du spørgsmål, skriv til ticket@cphdox.dk.

Om ‘Selfie’:
Rå autencitet møder skrøbelige illusioner i en selfie-film af to unge venner fra Napolis hårdeste ghetto. Napoli er kendt som den italienske underverdens hovedstad, og især Traiano-kvarteret er kendt som stedet, hvor mafiaen rekrutterer unge småkriminelle fra gaden. Agostino Ferrente opsøger vennerne til en ung mand, der i 2014 blev skudt og dræbt af politiet, og giver dem kameraer og mikrofoner, så de selv kan dokumentere deres liv indefra. Resultatet er en forrygende, øjenåbnende og ofte tragikomisk selfie af en film. Pietro og Alessandro prøver ivrigt, men med svingende held, at se seje ud foran kameraet og leve op til ghettoens macho-standarder. Men der er langt op til Tony Montana-niveau.

KØB BILLETTER HER

Om ‘Welcome Palermo
På Sicilien har kunstnerduoen MASBEDO bygget en gammel lastvogn om til et rullende filmstudie for at undersøge øens historie på det store lærred. ‘Velkommen Palermo’, står der på et vægmaleri når man ankommer til den sicilianske by, som hilste den sig selv velkommen. Her har den italienske kunstnerduo MASBEDO bygget en lastvogn fra 1970’erne om til en Videomobile: et rullende filmstudie og en åben scene, hvorfra de inviterer byens til at deltage i en kollektiv undersøgelse af øens særlige filmhistorie, og af hvordan den har formet det kulturelle billede af Sicilien og Palermo.

Fra obskure eksperimentalfilm til den grandiøse arv fra Luchino Visconti og Vittorio De Seta, og til de ofte anonyme fagfolk, der arbejdede i kulissen af branchen. ‘Welcome Palermo’ er en videreudvikling af Videomobile-projektet og den installation, som MASBEDO udviklede til Manifesta 12 Palermo. Et projekt, der i sine forskellige former vedbliver at være en platform for research, performances og nye interaktioner mellem kunstnerne og offentligheden.

 

Prenotazione non più disponibile

  • Organiseret af: CPH:DOX