I anledning af indvielsen af det nyopsatte italiensk barokorgel i Trinitatis Kirke i København. Det er en sensation, at der har vist sig chance for at få et originalt italiensk barokorgel til Danmark! Det er som at få en ægte, uombygget Stradivarius inden for rækkevidde! Orglet blev opkøbt af den tyske orgelbygger Gerald Woehl i 1970’erne og har ligget på hans værksted siden da. Han er en af verdens fineste orgelbyggere. I sommeren 2012 inviterede de to orgelprofessorer Bine Bryndorf og Hans Davidsson fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium orgelbygger Woehl til København for at se, om han kunne vindes for at sælge orglet til opstilling et sted i byen. Woehl faldt helt og aldeles for Trinitatis Kirke, fordi han så, at orglet ville passe perfekt ind her, klangligt såvel som æstetisk og historisk. I anledning af indvielse afholdes bl.a. hele 5 koncerter, hvoraf to spilles af italienske organister. Lørdag den 15. november kl. 14: Indvielseskoncert II – Lorenzo Ghielmi (Italien), orgel. Værker af Frescobaldi, Storace, Pasquini. Søndag den 16. november kl. 19.30: Indvielseskoncert III – Edoardo Bellotti (Italien/USA), orgel. “En musikalsk rejse fra Napoli til Venedig”: Værker af Strozzi, Scarlatti, Pasquini, Vivaldi, Platti. For mere information se: www.trinitatiskirke.dk
Sted: Trinitatis Kirke, Pilestræde 67, 1112 København K