Giuseppe Mazzinis og hans kærlighed til guitaren.
Ved Lorenzo Bernardi, koncert-guitarist, Paolo Bolpagni, musik- og kunsthistoriker og Saverio Gabrielli, koncert-violinist.
Det er meget lidt kendt, at Giuseppe Mazzini, politiker og en af de bærende kræfter i samlingen af Italien i midten af det 19. århundrede, også havde en stor interesse for musik og i særdeleshed for guitaren. Mazzini var overbevist om at kunst, særligt musik, kunne højne folkets moral og kultur, hvilket for ham var et bevis for progression. Risorgimento – genrejsningen af Italien var en ideologisk strømning op gennem 1700- og 1800-tallet og havde som mål at samle og gøre Italien uafhængigt, hvilket først endeligt lykkedes i 1861, da centralitalienske småstater blev slået sammen med det befriede Lombardiet og kongeriget Begge Sicilier.
Mazzini holdt også meget af billedkunsten, især var romantismens Francesco Hayez i stand til at videreformidle den tankegang, som nationen havde brug for i Mazzinis øjne. For han mente at kunst var i stand til at udtrykke et folks identitet. Hans politiske tankegang i form af idealet om en italiensk genopstandelse var således forbundet både med musikken og med billedkunsten.
For at mindes en af de vigtigste figurer i det moderne Italien har vi inviteret duoen Gabrielli – Bernardi til at spille stykker fra Mazzinis foretrukne komponister som Niccolò Paganini, Mauro Giuliani og Gioachino Rossini. Duoen Flankeres af Paolo Bolpagni, ekspert i sammenhænge mellem billedkunst og musik, der inviterer publikum til at opdage sammenfald mellem disse to kunstarter. Således opstår der en dialog mellem musikken, billederne og ordene, der knytter Mazzini og hans visioner til samtidens kunst. (OBS: Paolo Bolpagni vil fortælle på italiensk).
Efter koncerten byder Kulturinstituttet på et glas italiensk vin.