Pinot Gallizio er født i Alba del Piemonte i 1902. Gallizio kan betragtes som forløber for udøverne af happenings og environmental art i 1960´erne og 1970´erne. Gallizios eksperimenterende kunst markerer et skift i kunsthistorien, hvor den traditionelle opfattelse af maleriet og skulpturen udforskes, og som herefter har bidraget til at udvide vores forståelse af, hvad kunst er, og hvad kunst kan. Gallizio kan forbindes til COBRA-bevægelsen gennem sit møde med Asger Jorn, med hvem han fra 1955 og flere år frem arbejder tæt sammen med i kunstbevægelsen ”Movimento Internazionale per una Bauhaus Immaginista” (MIBI).