I anledning af “Copenhagen World Capital of Architecture 2023” er Det Italienske Kulturinstitut vært for en konference om integreret arkitektur og design af arkitekt- og ingeniørfirmaet ATI project.
Titlen på konferencen “Funktionalitetens æstetik” refererer på den ene side til den nordiske tradition, der sætter borgerens, patientens, de besøgendes og det medicinske personales psykofysiske velbefindende i centrum. D.v.s. en arkitektur, der medvirker til helbredelse. På den anden side refererer den til brandet Made in Italy, hvad angår sans for detaljer og æstetik.
Giulia Carravieri (Head of International Business Development) vil fortælle om dette og meget mere på Det Italienske Kulturinstitut torsdag den 5. oktober kl. 19.00.
Konferencen foregår på engelsk, er åben for alle og efterfølges af et glas italiensk vin.