Dette websted bruger tekniske (nødvendige) og analytiske cookies.
Ved at fortsætte med at surfe på dette websted accepterer du brugen af cookies.

Jørgen Roed. Modne år

Jørgen Roed_Modne år_Bogcover

Præsentation af bogen “Jørgen Roed. Modne år” af Jens Peter Munk.

Arrangement i anledning af udgivelsen af andet og sidste bind i Jens Peter Munks store monografi om den danske maler Jørgen Roed (1808-88).

Roed var i sin ungdom på et 4-årigt studieophold i Rom, og de indtryk han her fik, prægede ham og hans kunst hele livet. Han var en stor beundrer af Rafael og brugte et halvt år på at kopiere den Sixtinske Madonna i Dresden i 1851. Under to senere besøg til Rom, det sidste efter Italiens samling, oplevede han, hvorledes byen udviklede sig fra pavestat til royal hovedstad.

Bogen, der udgives af Syddansk Universitetsforlag, er på ca. 650 sider og med 270 farveillustrationer. Den vil blive tilbudt aftenens gæster til en særlig introduktionspris.

Arrangementet afholdes på dansk.

Som afslutning byder Kulturinstituttet på et glas italiensk vin.

Alle er vellkomne.