Den 27. januar er international mindedag, i Danmark kaldet Auschwitzdag, en international begivenhed, der fejres hvert år for at mindes ofrene for Holocaust. Datoen markerer årsdagen for befrielsen af den nazistiske udryddelseslejr Auschwitz i Polen i 1945.
I anledning af denne dag inviterer Det Italienske Kulturinstitut til et foredrag, hvor forfatter Andrea Vitello præsenterer sin bog “Il nazista che salvò gli ebrei. Storie di coraggio e solidarietà in Danimarca” – Nazisten, der reddede jøderne. Historier om mod og solidaritet i Danmark.
Mandag d. 27. januar kl. 18.00
Da den tyske nazist Georg Ferdinand Duckwitz, ansat ved den tyske ambassade i København, d. 28. september 1943 blev informeret om den forestående deportation af cirka syvtusinde danske jøder til koncentrationslejre, advarede han straks sine venner i Socialdemokratiet, som slog alarm om den forestående fare for det jødiske samfund. Således lykkedes det for jøderne, hjulpet af den danske befolkning, først at gemme sig for den nazistiske razzia, der fandt sted natten mellem den 1. og 2. oktober, og derefter at flygte til Sverige, et land som forblev neutralt. På den måde lykkedes det for det danske folk at redde næsten alle jøder i Danmark. Det danske tilfælde er enestående, fordi sammenlignet med andre hjælpeaktioner, der fandt sted under Anden Verdenskrig i andre lande, bidrog store dele af befolkningen i Danmark, fra kongen til de ydmygeste samfundslag, til jødernes redning. Den tyske nazist Duckwitz var en vigtig figur, fordi han var den eneste nazistiske politiker, der modsatte sig udvisningen af jøderne. År efter krigens afslutning er Duckwitz og mange danskere blevet anerkendt som “Righteous Among the Nations” af Yad Vashem.
Bogen er baseret på videnskabelige analyse af kilder, dokumenter og vidnesbyrd.
Foredraget afholdes på engelsk.
Arrangementet er åbent for alle efter tilmelding HER
*