En italiensk film om måneden
Instruktør: Ivano Di Matteo, Italien, Frankrig 2012; Varighed: 100 min.; Genre: drama; Sprog: italiensk med engelske undertekster. 40-årige Giulio er godt tilfreds med sit magelige liv med sin hustru Elena og deres to børn. Da hustruen ikke længere tilgiver det gentagne utroskab, må Giulio resignere med forståelse og flytter frivilligt ud. Dette bliver begyndelsen på en nedadgående spiral. Hans beskedne løn er ikke nær nok til at dække to husholdninger, og banken vil ikke låne ham flere penge. Hans stolthed nægter ham at fortælle familien om situationen, og i stedet skubber han dem fra sig. Ivano Matteo har med ‘Balancing Act’ skabt et rørende og skræmmende nært finanskrisedrama, om hvor lidt der skal til, før det hele ramler.