Det Italienske Kulturinstitut fejrer, at det i år er 40 år siden, at Rossini Opera Festival i Pesaro i Italien blev grundlagt.
Rossini Opera Festival er én af Italiens største sommer-operafestivaler med et publikum, som kommer til fra hele verden.
I den anledning viser Instituttet fire film, en film om måneden med start i januar 2020. Filmene er alle optagelser af operaer af Rossini opført under festivalen, alle med højt begavede sangere og internationalt anerkendte dirigenter:
- Tirsdag d. 14. januar: La Cambiale di matrimonio
- Tirsdag d. 4. februar: Mosè in Egitto
- Tirsdag d. 10. marts: La scala di seta
- Tirsdag d. 28 april: L’italiana in Algeri
Tirsdag d. 4. februarkl.19.00
Mosè in Egitto
Mosè i Egitto (Moses i Egypten) er en opera i tre akter med musik af Gioacchino Rossini og libretto af Andrea Leone Tottola efter stykket L’Osiride af Francesco Ringhieri (1760). Operaen havde premiere på Teatro San Carlo i Napoli den 5. marts 1818. Den handler om Moses og Exodus fra Egypten fra Exodus kapitel 1-18.
Librettist Tottola brugte L’Osiride, som inspiration og tilføjede den amourøse forvikling mellem faraoens søn, Osiride, og den unge jøde, Elcia. Det tjente det dobbelte formål, ifølge Tottola, at gøre handlingen mere interessant og give Osiris en god grund til at holde det israelske folk slaver i Egypten. Publikum elskede de to første akter, men operaen havde sine mangler i sidste akt. Året efter omskrev Rossini hele sidste akt og tilføjede bl.a. sangen ”Dal tuo stellato soglio”, som blev den mest kendte del af operaen. Med denne nye slutning opnåede operaen stor succes.
- Orchestra e Coro del Teatro Comunale di Bologna
- Dirigent: Roberto Abbado
- Instruktør: Graham Vick
- Varighed: 150 min.
- Sprog: italiensk
Rossini Opera Festival er en international hyldest udelukkende dedikeret til Gioachino Rossini. Dets formål er at restaurere, restituere og undersøge den musikalske arv knyttet til komponistens navn.
Inden filmen begynder byder Instituttet på en italiensk espresso.
Entré: Gratis adgang