Dette websted bruger tekniske (nødvendige) og analytiske cookies.
Ved at fortsætte med at surfe på dette websted accepterer du brugen af cookies.

Film: Io, Leonardo

I 2019 er det 500 år siden, Leonardo da Vinci døde. For at hylde ét af Italiens helt store genier viser Det Italienske Kulturinstitut filmen Io, Leonardo mandag d. 2. december kl. 18.30. 

 

Instruktør: Jesus Garces Lambert 

Skuespiller i rollen som Leonardo da Vinci: Luca Argentero 

Spilletid: 90 min. 

Sprog: Italiensk med engelske undertekster 

Anbefalet aldersgrænse: +13 

Filmen udkom i italienske biografer d. 2. oktober 2019 

 

Idéudvikler, matematiker, videnskabsmand, billedhugger, arkitekt, ingeniør, opfinder, botaniker, forfatter, fysiker, kunstner, landskabsmaler, geograf og byplanlægger. Meget kan berettes om Leonardo da Vinci, som levede 1452-1519. Han blev født som uægte søn af Ser Piero da Vinci, og hans fulde navn var Leonardo di ser Piero da Vinci (Leonardo, søn af Piero fra Vinci). Han signerede som regel sin værker med “Leonardo” eller “Io, Leonardo” (Jeg, Leonardo) Leonardo da Vinci er muligvis mest kendt for sit maleri “Mona Lisa” (på italiensk “La Gioconda”) eller tegningen af Den Vitruvianske Mand.

Instruktør Jesus Garces Lambert har valgt at fremstille Leonardo Da Vinci som en mand forud for sin tid – i kontrast til det til tider lurvede femtenhundredetalskostume og det lange hår, som hørte datiden til – en kunstner i konstant konflikt mellem sit søgende sind og mæcenernes efterspørgsel.

 Se trailer her

Alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig.