Dette websted bruger tekniske (nødvendige) og analytiske cookies.
Ved at fortsætte med at surfe på dette websted accepterer du brugen af cookies.

Film af Alice Rohrwacher i Cinemateket

Rohrwacher

Fortidens Italien – nu og her

Fra d. 26. november til d. 16. december kan man opleve film af den italienske instruktør Alice Rohrwacher i Cinemateket i København.
Rohrwachers film skal sanses. Reflekteres over. Ikke nødvendigvis forstås til bunds. Og så er de fulde af kærlighed. Vi er jo i Italien.

Hun er den største kvindelige instruktør i Italien lige nu, fast inventar på Cannes, aktiv med både spillefilm, kortfilm, dokumentarfilm og aktivistiske hybrider. Hun vandt manuskriptprisen i Cannes for hovedværket ’Lazzaro den lykkelige’, og i december er hun biografaktuel med endnu et undseligt mesterværk, ‘La chimera‘.

Alice Rohrwacher (f. 1982) skildrer de almindelige og de fattige på en meget innovativ måde – ofte på tværs af tid og med virkelighedsspring, der får tilskueren til at holde vejret. Der ligger både nogle filosofiske overvejelser, historisk bevidsthed og en god portion socialistisk ideologi i filmene – på den måde virker det logisk, at hun ynder at samarbejde med andre instruktører.

Den opblødte skillelinje mellem fiktion og fakta viser sig bl.a. i hendes antropologiske nysgerrighed: Her er miljøskildringer af mennesker i autentiske landsbyer, men med de friheder, kun filmen kan tage: Perspektiviske vrid, stumfilms-opspeedninger, umærkelige anakronismer (pludselig er vi i nutiden, uden at nogen bemærker det, så tilbage igen), og genstande, der binder fortid og nutid sammen uden forklaringer.

Lige siden jeg var barn, har jeg tænkt meget på den region, jeg boede i – Toscana – og at andre mennesker havde boet i denne region før mig. Hvis man graver lidt i jorden, finder man alle mulige genstande lavet af andre,” har hun udtalt.

Vi bør tale om denne verden, både om dagen og om natten. Om forholdet mellem dem, der er i live, og dem, der er døde. Om forholdet mellem fortid og nutid.”

Rohrwachers film skal sanses. Reflekteres over. Ikke nødvendigvis forstås til bunds. Og så er de fulde af kærlighed. Vi er jo i Italien.

Se Cinematekets hjemmeside her

 

SØNDAG 26. NOVEMBER kl. 19:15

Lazzaro den lykkelige’ + talk

TIRSDAG 28. NOVEMBER kl. 21:30

Futura

ONSDAG 29. NOVEMBER kl. 16:30

Corpo Celeste

FREDAG 8. DECEMBER kl. 21:15

Lazzaro den lykkelige

SØNDAG 10. DECEMBER kl. 16:30

Italiens stemme: ‘Futura’ + talk

TIRSDAG 12. DECEMBER kl. 21:30

Miraklerne

LØRDAG 16. DECEMBER kl. 18:00

Miraklerne

LØRDAG 16. DECEMBER kl. 21:00

Corpo Celeste

 

  • Organiseret af: Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K