D. 2. marts 2017 afholdes for første gang den internationale dag for italiensk design, La giornata del design italiano. Det er et initiativ, startet af Det Italienske Udenrigsministerium, som lanceres gennem mere end 100 italienske ambassader og kulturinstitutter verden over. På denne dag vil over 100 repræsentanter for italiensk design fortælle om den ekseptionelle italienske designhistorie, som bunder i en stærk tradition for billedsprog, og som har gjort Italien kendt i hele verden, takket være en enestående italiensk forståelse af og tradition for kunsthåndværk og innovation.
I anledning af afslutningen på udstillingen La Grafica del Made in Italy, arrangeret i samarbejde med AIAP, byder Det Italienske Kulturinstitut på et foredrag, der reflekterer over kvindernes rolle og resultater i italiensk designhistorie. Kvinderne har nemlig i årtier spillet en hovedrolle i italiensk design, ikke kun inden for det, der kan anses som klassisk kvindeligt såsom boliginteriør, men også inden for områder, der anses for mindre ”feminine”, såsom industrielt design og inden for transport. Kan der overhovedet tales om kønnet design? Hvad har kvindelige designere tilført designindustrien inden for de sidste årtier, hvad angår f.eks innovation?
Ovenstående temaer vil blive diskuteret af Anty Pansera (design-historiker og –kritiker samt formand for DcomeDesign (D for Design)) og Cinzia Ferrara (designer og formand for AIAP, Associazione Italiana Design della Comunicazione Visiva).
Ordstyrer: Maria di Pierro Losi (journalist, projektleder for udstillingen ”La Grafica del Made in Italy”, bestyrelsesmedlem ved DcomeDesign)
Velkomst ved Vice-Ambassadechef Marco Lattanzi.
Foredraget er på italiensk med dansk tolkning af Lorens Juul Madsen (Underviser ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet, journalistisk oversætter ved Politiken og foredragsholder)
Fri entré.
Efter foredraget byder Kulturinstituttet på et glas vin.