Koncert og foredrag
Bent Holm, moderator
Signe Asmussen, vokal
Thommy Andersson, kontrabas
Mauro Patricelli, klaver
Nordisk romantik fandt sin rigeste inspirationskilde i Italien. Periodens skønhedsideal blev udtrykt ikonisk i Bournonvilles ballet Napoli fra 1842, hvis kvindelige hovedperson, Teresina, befinder sig fanget i en spænding mellem åndelige og dæmoniske kræfter, der kulminerer i den festlige afsluttende tarantella.
I Ibsens Et dukkehjem, 1879, kollapser den “romantiske drøm” og bliver til et mareridt, der kulminerer i Noras desperate tarantella.
Bag disse kulisser skimter vi “tarantisme”, et fænomen typisk for Syditalien, hvor besættelsen af (den kvindelige) krop, forårsaget af et imaginært bid af en tarantel, uddrives gennem musik og ekstatisk dans.
Denne aften vil dramaturg Bent Holm og komponist Mauro Patricelli præsentere ideerne bag deres nye projekt, dokumentaroperaen Tarantula, et show, der konfronterer karaktererne Nora og Teresina med hinanden og med tarantisme.
Foredraget efterfølges af en koncert, hvor sangerinde Signe Asmussen, kontrabassist Thommy Andersson og komponisten selv på klaver vil præsentere uddrag fra operaen Tarantula, der er under opførelse, samt uddrag fra Mauro Patricellis tidligere dokumentaroperaer.
Arrangementet den 29. januar 2026 på Det Italienske Kulturinstitut er derfor en invitation til operaen Tarantula, der får premiere på Thorvaldsens Museum i København den 27. marts 2026 og derefter opføres på Palladium Teatret i Rom den 9. april 2026.
Bent Holm, dr.phil., universitetslektor emeritus, dramaturg, oversætter. Gæsteprofessor i Firenze, 2021. Gæsteforelæser i bl.a.
Istanbul, Bologna og Beijing.
Nyere publikationer:
‘Imagined, Embodied and Actual Turks in Early Modern Europe’, 2021,
‘Fænomenet Fo. Gøgler, maler, ven’, 2024.
Kurator for udstillingen ‘Tre århundreders italiensk inspiration i dansk teater’, Biblioteca Nazionale, Rom, 2023.
Mauro Patricelli, komponist, født 1969 i Ortona, Italien, har boet i Danmark siden 2007. Mauro Patricelli er uddannet både som klassisk og rytmisk musiker og komponist har desuden en kandidatgrad i historie. Takket være en tværgående kunstnerisk profil har han, som komponist, samarbejdet med både fremtrædende musikere og ensembler inden for klassisk musik og jazzmusik som bl.a. DR Symfoniorkestret, DR Bigband, DR Vokalensemble, Nordic String Quartet, Michala Petri, Trio Zoom, The Firebirds Trio, Javier Girotto.
Musikdramatiske værker
- Tarantula, Thorvaldsens Museum, marts 2026, Teatro Palladium, Rom, april 2026.
- Bella ballerina, Glyptoteket, Genopsat i Radiohuset omarbejdet til et ensemble på 50 musikere fra DR Symfoniorkester, DR Big Band og DR Vokalensemble, juni 2022, TV-udsendt i DR2, maj 2023. Genopsat på Den Fynske Opera i Odense og i Italien i Rom og Tarquinia i september 2023.
- Skattegraveren, Takkelloftet, Opera, Det Kgl. Teater, 2019, Reumert-nomineret som årets særforestilling, CPH-culture-nomineret som årets opera. Genopsat på Nordic Music Days Festival, på Færøerne, 2021. Genopsat på Teater Momentum, Den Fynske Opera, 2022, og i Milano, 2024
- Dansejæger, Betty Nansen Teater, 2016. Genopsat på Den Fynske Opera, 2018.
- Syng for fremtiden, Ingeborg! Københavns Musikteater, 2013.
Udvalgt diskografi
- String Quartet Fato, Adaptations, The Firebirds Trio, Nordic String Quartet, Dacapo Records, 2024
- Works for Drums and Keyboards. 2014, Gateway Music, Kbh. Danmark
- Works for Drums and Piano. 2012, Gateway Music, Kbh. Danmark
- Works for Alto Sax and Piano, II. 2011, Philology, Macerata, Italien
- Partenza della Sposa. 2002, Ecamlab, Pescara, Italien
- Scura Maje. 2001, Menabò, Ortona, Italien