Dette websted bruger tekniske (nødvendige) og analytiske cookies.
Ved at fortsætte med at surfe på dette websted accepterer du brugen af cookies.

CremonaFiere

Messe for for håndbyggede stryger- og klaverinstrumenter

DET ITALIENSKE KULTURINSTITUT inviterer til messe på Nationalmuseet. CremonaFiere giver en forsmag på årets internationale instrument-udstillinger. Den 27. februar byder CremonaFiere velkommen til European Road Show, hvor de vil præsentere, hvad årets udgaver af instrument-udstillingerne Cremona Mondomusica, Cremona Pianoforte og Mondomusica New York 2014 byder på. Formålet er at vække interessen for udstillingerne blandt forskellige fagfolk inden for håndbyggede stryger- og klaverinstrumenter. Nationalmuseet i København danner rammerne for European Road Show, hvor instrument-byggere, fagfolk og andre musikkyndige og -interesserede kan få en smagsprøve på udstillingerne Cremona Mondomusica, Cremona Pianoforte og Mondomusica New York 2014. Bag arrangementet står italienske CremonaFiere, der afvikler en lang række udstillinger, konferencer og andre events over hele verden. Cremona Mondomusica er den førende udstilling inden for håndbyggede musikinstrumenter og den vigtigste internationale markedsplads for nutidens violinfremstilling. Det skyldes først og fremmest, at en lang række kvalificerede kommercielle kontaktpersoner fra hele verden er til stede samt et ekstraordinært eventprogram. Med 220 udstillere og 44 events – bl.a. koncerter, seminarer, workshops og præsentationer – er Cremona Mondomusica et perfekt kunstnerisk og kulturelt setup. Cremona Pianoforte er en italiensk messe, hvor der fokuseres 100 procent på klaverets verden. Messen, der tiltrækker alle de vigtigste brands, er et mødested, hvor der udveksles idéer og inspiration, og hvor nye forretningseventyr opstår. Med et bredt spekter af udstillere og events, som f.eks. koncerter og seminarer, nyder Cremona Pianoforte bred opbakning i branchen. Messen er skabt for at imødekomme klaverfremstillere, købere, distributører og musikeres behov og er et samarbejde med ledende konservatorier og musikinstitutioner. Mondomusica New York er USA’s største markedsplads for violinbygning af højeste kvalitet, og udstillerne anerkendes som branchens absolutte elite. Ud over dem, der er på udkig efter deres næste fine instrument, tiltrækker den internationale udstilling professionelle fra store dele af branchen, f.eks. internationale forhandlere, samlere og investorer. Derudover byder Mondomusica New York på bl.a. kulturelle, videnskabelige og kunstneriske events, der er med til at sprede violinbygningens og de musikalske værdier. European Road Show finder sted torsdag den 27. februar kl. 10:45 i Festsalen på Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, København K. Der vil efterfølgende være musik og frokost-buffet. Tilmelding nødvendig til chh@related.dk senest 17. februar.

  • Organiseret af: \N
  • I samarbejde med: \N