Dette websted bruger tekniske (nødvendige) og analytiske cookies.
Ved at fortsætte med at surfe på dette websted accepterer du brugen af cookies.

Koncert / Trio Chagall

Mandag d. 8. nov. kl. 18. inviterer Det Italienske Kulturinstitut til koncert med Trio Chagall.
Trioen består af: Adriana Cioffi – harpe, Simone De Pasquale – bratsch, Catello Coppola – fløjte.

De tre musikere mødte første gang hinanden i Milano, mens de var i gang med hver sin musikalske karriere, men de var fælles om en kærlighed til kammermusik. I begyndelsen studerede trioen de mest interessante traditionelle kompositioner for fløjte, bratsch og harpe, men efter lang tids klangfarvestudie og dybtgående filologiske undersøgelser af værkerne har trioen dedikeret sig til et mere nutidigt repertoire og til at revurdere forældede værker til netop deres musikalske konstellation, og derved genfinde en musikalsk dybde i værker, som er blevet uretfærdigt forsømt.
Koncerten præsenterer musik af A. Bax, C. Debussy, T. Takemitsu og A. Jolivet.

PROGRAM:

A. Bax – Elegiac Trio

C. Debussy – Sonate n° 2 pour Flute, Alto et Harp
– Pastorale
– Interlude
– Final

T. Takemitsu – And then I knew ’twas Wind

A. Jolivet – Petite Suite
– Prelude, Modéré
– Modéré sans trainer
– Vivement
– Allant
– Final