Dette websted bruger tekniske (nødvendige) og analytiske cookies.
Ved at fortsætte med at surfe på dette websted accepterer du brugen af cookies.

Canti Sardi e Festa del Biologico

Canti Sardi

Sardiske Sange og økologiske specialiteter

Koncert med den berømte gruppe Tenores di Neoneli og præsentation og smagning af traditionelle sardiske gastronomiske økologiske produkter.

Vokalgruppen Tenores di Neoneli vil underholde med deres koncert “AMORE LONTÀNU”.

Tenores di Neoneli vil præsentere den traditionelle sardiske polyfoniske sang ’cantu a tenore’

‘Cantu a tenore’ er en ældgammel genre inden for korsang, som stammer fra Sardinien. I 2005 blev ‘cantu a tenore’ optaget på UNESCOs liste over menneskehedens mundtlige og immaterielle kulturarv.

’Cantu a tenore’ praktiseres traditionelt af grupper på fire mandlige sangere, der står i en tæt cirkel. Hver sanger har en spcifik rolle i.f.t. tonehøjde: ‘oche eller boche er solostemmen, mesu ‘oche eller mesu boche er ‘halvstemmen’, contra er ‘modstemmen’ og bassu er ‘bas’

Solostemmen, ‘Oche, starter en monodisk vokallinje og får derefter selskab af de andre, når han viser dem tegn til, at de skal synge med. ‘Oche synger en poetisk tekst på sardisk dialekt, som kan være af episk, historisk, satirisk, amorøs eller anden genre. Omkvædet består af vrøvlelyde (for eksempel bim-bam-boo).

 

Det vil efterfølgende være muligt at smage traditionelle økologiske produkter fra Sardinien: fåreoste, vine, olier, carasau-brød, malloreddus-pasta og freula, alt sammen produceret af BioDistretto Sud Sardegna ed Arcepelago del Sulcis.

Arrangementet er åbent for alle, men tilmelding er nødvendig via dette link.

 

Organiseret i samarbejde med Associazione Sarda Incantos – Copenaghen, BioDistretto Sud Sardegna ed Arcipelago del Sulcis, Istituto Fernando Santi, Ristorante San Giorgio.

 

 

 

 

  • I samarbejde med: BioDistretto Sud Sardegna ed Arcipelago del Sulcis, Associazione Sarda Incantos di Copenaghen, Istituto Fernando Santi, Ristorante San Giorgio