Campania Felix – Det lykkelige Syditalien
Den 9. oktober 2025 åbner udstillingen Campania Felix på Det Italienske Kulturinstitut i København arrangeret af DIAA – Danish Italian Art Association.
Det er muligt at besøg udstillingen frem til den 6. november inden for de følgende åbningstider:
Mandag og tirsdag: 09.30-17.00
Onsdag og torsdag: 09.30-16.00
Fredag: 09.30-15.00
Ti anerkendte samtidskunstnere fra Campania – Cristina Cianci, Franco Cipriano, Antonio Caporaso, Ugo Cordasco, Vincenzo Elefante, Lello Lopez, Enzo Palumbo, Eliana Petrizzi, Nicola Salvatore og Franco Sortini – fortolker regionens historie, identitet og nutid. Værkerne spænder fra maleri og skulptur til fotografi og viser både områdets skønhed og sociale kontraster.
Udstillingen er kurateret af professor Andrea B. Del Guercio fra Brera kunstakademi i Milano, kendt for at bygge bro mellem kunsthistorie og samtidens udtryksformer.
Danish Italian Art Association (DIAA) er en non-profit forening stiftet i 2021 af Charlotte Steiner og Eva Gericke, med samarbejdspartneren Montoro Contemporanea.
Ferniseringen den 9. oktober kl. 17 er gratis og familievenlig med syditaliensk stemning, vin og børneaktiviteter. Joachim Steiner og musikere fortolker traditionel musik fra Campania i mødet mellem nordiske og napolitanske klange.
Som DIAA-medlem kan man deltage i lodtrækning om originale værker til en samlet værdi af 10.000 kr.
Fri entré ved tilmelding HER
Campania Felix er en del af Giornata del Contemporaneo og markerer Danmarks bidrag til den globale samtidskunstdialog.
Udstillingen kan ses frem til den 6. november 2025.
“The Core of Time – Far Before and After”
I anledning af Campania Felix præsenterer Stefano Cagol, uddannet fra Brera Kunstakademi i 1993, sit værk “The Core of Time – Far Before and After)“, en installation doneret af kunstneren til Det Italienske Kulturinstitut. Værket vil være en del af instituttets skulpturhave sammen med værker af Alberto Garutti, Felice Levini og Crystal Bennes, og understrege den tætte dialog, Cagol har ført med Danmark og Grønland i de senere år.
“The Core of Time – Far Before and After” er et værk, der taler om tid og er lavet af kun to materialer: sten fra Dolomitternes alpine bjerge, i centrum af en perfekt geometri, og en aluminiumpyramide. Kunstneren har selv transporteret en sten fra sin hjemby, et fragment af Dolomitterne, nu høje bjerge, engang en tropisk øgruppe af atoller, koraller og utallige fossiler, der bevarer forfædres minder om urhave. Installationen fremkalder geologiske epoker så fjerne, at de ikke engang kan forestilles, langt før menneskers tilstedeværelse, og sætter det antropocentriske ego og vores tidsfornemmelse i perspektiv.