Projektet ‘Bridges are Beautiful’ undersøger med afsæt i naturbeskyttelsesloven Natura 2000, de steder i Europa, der har til formål at opretholde naturen og forbedre biodiversiteten.
Biodiversiteten er i stigende grad truet af menneskeskabte infrastrukturer, der har en direkte indvirkning på økosystemerne. Naturbeskyttelsesloven blev vedtaget i 2014 med et krav om, at der skulle bygges broer rundt om i Europa for at fremme biodiversiteten.
Marina Caneve (f. 1988), er en italiensk kunstner og fotograf uddannet fra Royal Academy of Arts i Haag (NL). Hun arbejder med miljømæssige, sociale og kulturelle forandringer gennem en forskningsbaseret og tværfaglig tilgang. I sine projekter ønsker hun at konfrontere vores uvidenhed om teknologiens indvirkning på vores miljø. I de seneste år har Caneve deltaget i forskningsprojekter, heriblandt forskningen om frihed og bevægelse blandt dyr i Europa. Caneves værker er en fast del af de italienske samlinger på MAXXI, MUFOCOo, ICCD, National Mountain Museum, Collezione Farnesina og i private samlinger.
Kl. 17.00 Dørene åbnes, og der serveres et glas vin sponsoreret af Det Italienske Kulturinstitut.
Kl. 17.30 – 18.30 Samtale mellem kunstner Marina Caneve og direktør for Copenhagen Photo Festival, Maja Dyrehauge Gregersen. Efter samtalen kan publikum stille spørgsmål.
Samtalen foregår på engelsk.
Talken er gratis efter entréprisen er betalt:
– Voksne: 40 kr.
– Studerende / pensionister: 20 kr.
– Medlemmer: Gratis
www.fotografiskcenter.dk
www.marinacaneve.com