Koncert ved Accademia dei Cameristi
Valentina Coladonato, sopran
Marta Nizzardo, klarinet
Umberto Jacopo Laureti, klaver
”Kunsten at synge” er titlen på koncerten, der udforsker sangens udtryk i den tyske romantik. En koncert på jagt efter assonanser af temaer og ord blandt kendte og mindre kendte komponister og med usædvanlige og suggestive instrumentelle kombinationer: stemme, klarinet og klaver i Sange af Spohr og af Fries, og kombinationen af klarinet og klaver i Schumanns Romancer op.94, samt i Busonis elegi og endelig den klassiske parring af stemme og klaver i Respighis melodier.
Aftenens hovedpersoner er en trio af musikere fra forskellige generationer: Valentina Coladonato, sopran med en prestigefyldt karriere dirigeret af blandt andre Riccardo Muti, mens Umberto Jacopo Laureti og Marta Nizzardo er talentfulde unge mennesker, godt på vej mod deres fulde professionelle udfoldelse.
Program:
SPOHR Seks Tyske Sange
SCHUMANN Tre Romancer op 94 for klarinet og klaver
RESPIGHI Seks Melodier op 89 for sopran og klaver
BUSONI Elegi for klarinet og klaver
FRIES To Sange op 39
Efter koncerten byder Instituttet på et glas italiensk vin.
Gratis adgang.
Valentina Coladonato, født i Chieti, dimitterede i sang med højeste karakter og hæder og har vundet adskillige internationale konkurrencer og priser fra kritikere, offentligheden og juryer. Hun fik sin operadebut med Cavallis L’Ormindo, produceret af William Walton Trust. Senere har hun sunget hovedrollerne i værker af Mozart, Verdi og Spontini blandt mange andre. Hendes koncertrepertoire spænder fra barok til samtidsmusik, og hun har optrådt med forskellige ensembler. Hun har sunget i vigtige koncertsale som Teatro alla Scala i Milano og Opéra National de Paris, men også i USA og Asien. Hun har samarbejdet med flere dirigenter heriblandt Riccardo Muti.
Marta Nizzardo, født i 1992, begyndte sine musikalske studier i en alder af 5. Hun dimitterede fra “Licinio Refice” konservatoriet i Frosinone i 2009 og modtog prisen for årets yngste kandidat. I 2015 opnåede hun en Master of Arts in Performance ved Royal Academy of Music i London. Hendes erfaring som musiker spænder fra solorepertoire til orkester- og kammermusik. Som hovedklarinet for ungdomsorkestret i Teatro dell’Opera di Roma, Royal Academy of Music Symphony Orchestra i London og Roma Tre Orchestra, har hun samarbejdet med verdenskendte dirigenter, herunder Martyn Brabbins. Hendes kammermusikerfaring har set hende deltage i adskillige nationale og internationale festivaler.
Umberto Jacopo Laureti, født i San Benedetto del Tronto i 1991, begyndte sine musikalske studier i en alder af seks år. Han har studeret på “G.B. Pergolesi”, ved Royal Academy of Music i London og ved National Academy of Santa Cecilia. Han har spillet meget i Italien, Frankrig, Spanien, Tyskland og Storbritannien og har for nylig fået sin debut i mere prestigefyldte sale, såsom Teatro La Fenice. Han har opført forskellige koncerter, blandt andet af Bach og Mozart. Umberto har også deltaget i masterclasses på prestigefyldte institutioner. Han har vundet førstepræmien i adskillige nationale og internationale konkurrencer, herunder vandt han i 2013 Nuova Coppa Pianisti.