Dette websted bruger tekniske (nødvendige) og analytiske cookies.
Ved at fortsætte med at surfe på dette websted accepterer du brugen af cookies.

Italienske gæster på Det Kongelige Teater, dirigenter og sangere

Ved Erik Harbo

Benyt den sjældne lejlighed til at høre uddrag af italienske operaer fra den store samling af operaforestillinger optaget af Hegermann-Lindencrone i årene siden 1948. Af berømte sangere får man lejlighed til at høre:
Den verdensberømte baryton Tito Gobbi som Scarpia sammen med Lone Koppel i Tosca, dirigeret af Giuseppe Patané i 1968.
Sopranen Katia Ricciarelli synger i Tosca i 1989 sammen med Leif Roar som Scarpia og Peter Lindroos som Cavaradossi. Vi vil høre ”Vissi d’arte” og et udpluk af kærlighedsduetten i første akt ”Ora stammi a sentir”.
Mange prægtige dirigenter som Egisto Tango, Bruno Bartoletti, Lamberto Gardelli og Giuseppe Patané, akkompagneret af mange kendte danske sangere i årene fra 1958 og op til 1990. Vi skal høre Birgit Nilsson, Henry Skjær, Stefan Islandi og Ib Hansen i Don Carlos, la Forza del Destino og Tosca. Desuden den glimrende tenor Veriano Luchetti i bl.a Butterfly.
Der synges på italiensk og dansk. Foredraget er på dansk med Power Point og lydklip på cd. Efter foredraget bydes på en let forfriskning.

Siden 1998 har Udgiverselskabet Hegermann-Lindencrone udgivet 30 cd’og en DVD med kendte operaer. Sidst i nov. 2013 en fremragende Rigoletto med Nicolai Gedda som hertugen. Det vil være muligt at købe en række af disse cd’er

  • Organiseret af: \N
  • I samarbejde med: \N