Dette websted bruger tekniske (nødvendige) og analytiske cookies.
Ved at fortsætte med at surfe på dette websted accepterer du brugen af cookies.

Dokumentation som strategi. Foredrag med psykolog Tiziana Filippini fra Reggio Emilia, Italien

I Reggio Emilia har dokumentationen stor betydning for institutionernes ide om at lære sammen med børnene og forstå relationen mellem undervisning, læring og forståelse.

Når børn og voksne arbejder med projekter i Reggio Emilia er dokumentation et af udgangspunkterne for planlægning, tilrettelæggelse, den fælles refleksion og processen i et projekt.

Dokumentationen, samtalen og nysgerrigheden i forhold til det der sker i et projekt og i det pædagogiske arbejde, er vigtige elementer for både børn og voksne.

I oplægget vil Tiziana Filippini give eksempler på, hvordan dokumentation kan ændre, udvikle og fastholde fokus i undervisningskontekster, når de fyldes med viden og overvejelser.

Tiziana Filippini vil give eksempler fra projekter, hvor både børn og voksne benytter sig af dokumentation og tager sig tid til refleksioner, når de skal have svar på det, der undrer og udfordrer.

Tiziana Filippini har mange års erfaring som pædagogisk konsulent for institutionerne i Reggio Emilia.

Tiziana har desuden været tovholder i udviklingsarbejder, der har beskæftiget sig med overgangen fra daginstitutionerne til folkeskolerne i Reggio Emilia.

Derudover har Tiziana Filippini taget del i en række internationale forskningsprojekter og konferencer.

Foredraget vil blive tolket til dansk af professor Jørn Moestrup.

Pris per person kr.500,00 inkl. kaffe/te. Tilmelding skal ske på mail til info@reggioemilia.dk senest d. 26.10. 2017

reggioemilialogo2014v002 orig

  • Organiseret af: Det Danske Reggio Emilia Netværk