Dette websted bruger tekniske (nødvendige) og analytiske cookies.
Ved at fortsætte med at surfe på dette websted accepterer du brugen af cookies.

At læse og skrive poesi. Samtale med forfatter Erri De Luca.

I anledning af Unescos internationale dag for poesi 2018 gæster forfatteren Erri de Luca Det Italienske Kulturinstitut for at fortælle om sine erfaringer som digter.

Erri de Luca er født i Napoli i 1950. Efter at have været politisk involveret i Lotta Continua, en venstreorienteret revolutinær bevægelse i slutningen af 60’erne og første halvdel af 70’erne, har han arbejdet på fabrik, som vognmand og murer både i og uden for Italien. Under krigen i det tidligere Jugoslavien kørte han humanitære konvojer til lokalbefolkningen. Han har lært sig hebraisk og jiddisch, og han udgav sin første roman i 1989. Han har også arbejdet sammen med adskillige aviser, så som “Repubblica”, “Corriere della Sera”, “Il Manifesto” og “L’Avvenire”.

Erri de Luca har udgivet mere end 60 værker heriblandt essays, romaner og digtsamlinger. Blandt hans vigtigste udgivelser er “Il giorno prima della felicità”, “Il peso della farfalla”, “In nome della madre”, “Solo andata. Righe che vanno troppo spesso a capo” (alle udgivet af forlaget Feltrinelli) og digtsamlingerne “Opera sull’acqua e altre poesie” og “L’ospite incallito” (Einaudi).

Direktør for Det Italienske Kulturinstitut og kulturattaché Fabio Ruggirello og forfatter og oversætter Thomas Harder vil interviewe Erri de Luca.

nk logo dk

Arrangementet vil foregå på italiensk med dansk oversættelse.

Afslutningsvis vil Kulturinstituttet byde på et glas vin.

* Anbefalet af den danske UNESCO-nationalkommission.