Dette websted bruger tekniske (nødvendige) og analytiske cookies.
Ved at fortsætte med at surfe på dette websted accepterer du brugen af cookies.

En italiensk film om måneden: Bianca come il latte, rossa come il sangue

un film italiano al mese

 

Instruktør: Giacomo Campiotti, 2013

Genre: drama

Varighed: 101 min.

Sprog: Italiensk med engelske undertekster

Cast: Filippo Scicchitano, Aurora Ruffino, Gaia Weiss, Luca Argentero, Romolo Guerreri, Gabriele Maggio, Roberto Salussoglia, Pasquale Salerno, Michele Codognesi, Flavio Insinna, Cecilia Dazzi, Ilaria Ingenito, Eugenio Franceschini, Valerie Sibilia

 

Leo er seksten år, og for ham har livet kun to farver: hvid og rød. Han reder aldrig sit hår, han spiller fodbold og hører høj musik, for så kan man ikke høre sig selv tænke. Han hader at lave lektier, og han er ligeglad, for han kopierer bare en andens hjemmearbejde. Skolen er fin, men kun om eftermiddagen, når lærerne er taget hjem.

Hvid er absolut tomhed, stilhed, kedsomhed, og dét er skræmmende. Noget der skal undgåes. Rød er blod, der pulserer i årerne inden en kamp, det er farven på Beatrices hår, Leos drømmepige. En pige, der er værd at rende efter. Han ville gøre hvad som helst for hende, for han er forelsket, pladask forelsket i Beatrice. Også selv om hun ikke ved det endnu.

Da han endelig finder mod til at nærme sig hende, opdager han, at hun kæmper med en stor smerte. Konfronteret med Beatrices problemer, ser man Leo vokse med opgaven og tage valg derefter, mens verden omkring ham ser til og opmuntrer ham, heriblandt hans forældre, vennerne, en ”særlig” lærer og også Silvia. Silvia, der altid har været hans veninde, hans fortrolige, der trofast holder på alle hemmeligheder …

Inden filmen byder Kulturinstituttet og Caffé River på en espresso.

 foto bianca come il latte rossa come il sangue 9 high foto bianca come il latte rossa come il sangue 7 highfoto bianca come il latte rossa come il sangue 5 high  foto bianca come il latte rossa come il sangue 12 high