Copenhagen Architecture Festival (CAFx), 3.-16. maj 2018,
udforsker, hvordan arkitekturen præger vores liv og vores verden – og hvordan vores liv påvirker arkitekturen – gennem foredrag, udstillinger, ekskursioner og et omfattende filmprogram. Festivalen skildrer visioner, konflikter og historiske forandringer i det byggede miljø, og undersøger grænserne mellem æstetik, funktion og identitet.
Torsdag d. 3. maj kl. 21.30 vises filmen “SuperDesign” af italienske Francesca Molteni i Cinemateket:
SUPERDESIGN
EN RETROSPEKTIV DOKUMENTAR OM DEN RADIKALE BEVÆGELSE I ITALIEN, BERETTET AF HOVEDPERSONERNE – LETTERE EXCENTRISKE HIPPIER OG REVOLUTIONÆRE.
Med frisk mod og revolutionær attitude stillede Italiens radikale bevægelse omkring 1968 spørgsmålstegn ved arkitekternes ansvar og arbejdede aktivt for at forandre samfundet. SuperDesign samler nøglespillere fra den banebrydende designpraksis. Gennem personlige beretninger sporer Francesca Molteni en historie og arv efter bevægelsen. Filmen er en inspirerende tidsmaskine, der tager dig tilbage til en tid, hvor alt syntes muligt, og design kunne forandre verden. Samtidig stiller den spørgsmålet om, hvad vi kan lære af bevægelsens eksperimenter i dag, hvor kulturelle forandringers hastighed ikke blot har resulteret i en generaliseret konformitet, men også i værditab og morgenluft for populistiske partier og nationalistiske bevægelser?
Efterfølgende Q&A med filmens instruktør.
Filmen blev lavet parallelt med bogudgivelsen SuperDesign: Italian Radical Design 1965-1975 (2017) af Maria Christina Didero.
Arrangementet vil være på engelsk
Se trailer her: www.superdesignfilm.com
Filmen varer 62 min.
Se CAFx’s hjemmeside her eller Facebook-eventet her
Filmen vil også blive vist i Aalborg torsdag d. 3. maj kl. 17.00 i BIFFEN NORDKRAFT. Køb billetter her
Samt i Aarhus onsdag d. 9. maj kl. 17.00 i ØST FOR PARADIS. Køb billetter her