Dette websted bruger tekniske, analytiske og tredjepartscookies.
Ved at fortsætte med at browse accepterer du brugen af ​​cookies.

Præferencer cookies

Pier Paolo Pasolini 100 år

Den 5. marts 2022 ville den italienske forfatter, samfundskritiker og filmskaber Pier Paolo Pasolini være fyldt 100 år.

Pasolini havde et kritisk syn på sin samtid og havde modet til at stille spørgsmålstegn ved både kirken, borgerskabet samt mafiaen. Man formoder også, at det var mafiaen, der stod bag hans voldsomme (og uopklarede) død på en strand uden for Rom natten mellem d. 1. og 2. november 1975, hvor han blev fundet banket til ukendelighed og kørt ned af sin Alfa Romeo.

I samarbejde med Det Italienske Kulturinstitut viser Cinemateket i denne anledning fem af Pasolinis dokumentarfilm fra 1960’erne og 1970’erne, der hver på sin vis giver et enestående indblik i et samfund i forandring.

 

· Filmrækken indledes allerede fredag d. 4 marts kl. 19.00 med filmen Pasolini fra 2014 om Pasolinis sidste fatale dag. Den uforlignelige instruktør Abel ferrara har med Willem Dafoe i hovedrollen skabt en stemningsfuld film om en mand, der levede livet farligt til det sidste.

Med introduktion ved litterat og Pasolini-kender Emil Busch Madsen om Pasolinis forfatterskab. (vises også 19/3)

Se mere her

 

· Lørdag d. 5. marts kl. 16.30 vises Love Meetings – Comizi d’amore (1964), en dokumentar, hvori Pasolini stiller skarpt på italienernes syn på sex, prostitution og homoseksualitet både i det rige nord og det fattige syd, hvor forholdene næsten kan virke feudale.

Filmen introduceres af filmformidler Peter Christian Rude.

Se mere her

 

· Lørdag d. 5. marts kl. 19.00 vises de to dokumentarer Le mura di Sana’a (1970) og Appunti per un’Orestiade africana (1971), og der bydes samtidig på et glas vin til forestillingen.

Le mura di Sana’a er en en appel til UNESCO i form af en dokumentarfilm af Pier Paolo Pasolini. Optagelserne begyndte den sidste dag Pasolini var i Yemens hovedstad Sana’a for at optage filmen Il Decameron i oktober 1970. Den korte dokumentar er også optaget i Hadramawt-regionen i det sydlige Yemen. Pasolini engagerede sig dybt i bevarelsen af visse byer. I 1974 optog han ”Pasolini e … la forma della città” endnu en kort dokumentarfilm om de italienske byer Orte og Sabaudia. Det var hans drøm at bevare Sana’a, og det lykkedes ham da også at få Unescos øjne op for byen, som i 1986 blevet erklæret vendensarv. (Varighed: 13 min.)

Appunti per un’Orestiade africana er en dokumentarfilm fra 1970 instrueret af Pasolini, optaget som undersøgende arbejde i Afrika til en film, som aldrig blev produceret, over den græske trilogi Orestien af Aischylos, (ca. år 525-456)

Trilogien beretter om, hvordan Agamemnon, efter sin hjemvendelse fra krigen i Troja, bliver myrdet af sin egen kone, som efterfølgende bliver myrdet af deres fælles søn Oreste. Oreste bliver i tredje del af tragedien stillet for en ret med gudelig indblanding af bl.a. Apollo og Athene.

Dokumentaren defineres som en notesbog i levende billeder og består af tre forskellige typer filmmateriale. Den første er en rejsedokumentar, optaget under to ophold i Uganda og Tanzania i 1968 og ’69 afsluttet med nogle nyhedsklip om krigen i Biafra (1967/69) med det formål at definere steder, ansigter og objekter til den filmiske udgave af Aischylos’ Oresti. Anden del udgøres af en debat/konfrontation mellem Pasolini og nogle afrikanske studerende fra universitetet “La Sapienza” i Rom om selve ideen om at filme den aeschileiske tragedie i Afrika og om implikationer af postkoloniale afrikanske begivenheder. De studerende fortæller ham høfligt men tydeligt, at det ur-Afrika, han forestiller sig, ikke har meget at gøre med den komplekse, mangfoldige virkelighed, og at det er tåbeligt at se Afrika som en original ramme for en gammel europæisk historie. De ser ud til at være underholdt af Pasolinis mistro til sociale fremskridt i Afrika via vestlige uddannelsessystemer, i kontrast til hans romantiserede idealer om lokale stammesystemer og arbejdets værdighed. Den tredje del af filmen repræsenterer en slags variation over temaet og består af en jazzsession fremført af Yvonne Murray og Archie Savage i FolkStudio i Rom.

Se mere her

 

· Søndag d. 6. marts 14.30 vises Bag om Matthæusevangeliet (1964) (Sopralluoghi in Palestina per il vangelo secondo Matteo) og Matthæusevangeliet (1965) (Vangelo Secondo Matteo) med introduktion ved filmformidler Peter Christian Rude.

Følg Pasolinis rejsedagbog om forberedelse af filmen om Jesu liv, død og opstandelse. Jagten på locations bringer instruktøren gennem det alt for moderne Israel til det syditalienske Matera. Pasolini var efter eget udsagn ”en religiøs marxist”, og filmen om Jesus som politisk rebel er lavet med kunstnerisk styrke og rummer stor renfærdighed til en sådan grad at filmen vandt en række filmpriser, heriblandt katolske, på trods af at den katolske kirke frygtede det værste inden premieren. (Vises også 20/3)

Se mere her

 

 

· Mandag 7. marts kl. 19.00 vises La Rabbia (1963). Introduktion ved lektor emeritus Gert Sørensen om de politiske forhold i Italien i 1960’erne og frem til Pasolinis død i 1975. Filmen, som udelukkende består af arkivoptagelser, blev til et indigneret portræt af den moderne verden, der kulminerer i en bevægende refleksion over Marilyn Monroes død. Af frygt for kontroverser blev Pasolinis film dog sidenhen klippet ned til en time, hvorefter den konservative filmskaber Giovannino Guareschi blev hyret til at instruere filmens anden halvdel. (Vises også 16/3)

Se mere her

 

 

Se hele programmet her.

  • Organiseret af: Cinemateket