La Dolce vita. Trevi-fontænen. Fellini, Pasolini og Visconti. Garrone, Sorrentino og Moretti. Italiensk film – den højt besungne fortidige og den vidt smægtende nutidige – ligger sødt og rart på tungen. Giganternes tid er muligvis forbi, men vore dages italienske instruktører holder stadig fanen højt – på alverdens filmfestivaler og også helt regulært i biografen.
Cinema Made in Italy viser syv film, der udgør et repræsentativt udpluk af den aktuelle italienske filmhøst – inklusive ’Quo Vado?’, der har sat alle sine både fortidige og nutidige konkurrenter til vægs: Over 10 millioner billetter har filmen solgt. Alene på hjemmebane. Nu er det udlandets tur.
Benvenuti a tutti! Fra 30. april til og med 3. maj.
NB: Alle film vises med enten danske eller engelske undertekster.
Alle medlemmer af Det Italienske Kulturinstitut har mulighed for at opnå 20% rabat ved fremvisning af gyldigt medlemskort ved billetkøb. OBS. Det er desværre ikke muligt at opnå medlemsrabat ved køb on-line.
Er du endnu ikke medlem, så klik her.
Søndag den 30. april kl. 19.00 (åbningsforestilling)
Springtur i Toscana (La pazza gioia)
Thelma & Louise – Italian Style
*Med danske undertekster
Skuespiller Valentina Carnelutti vil være til stede ved visningen.
Mandag den 1. maj kl. 19.00:
The War of the Yokels (La guerra dei cafoni)
Romeo og Julie i syvende plovfure
Efter visningen er der Q&A med filmens to instruktører Davide Barletti og Lorenzo Conte.
Mandag den 1. maj kl. 21.30:
Pawn Streets (Le ultime cose)
En bittersød fortælling fra pantelånernes Torino
Efter visningen er der Q&A med filmens instruktør Irene Dionisio
Tirsdag den 2. maj kl. 19.00:
Quo vado?
Den største italienske biografsucces nogensinde!
Efter visningen er der Q&A med skuespiller Eleonora Giovanardi.
Tirsdag den 2. maj kl. 21.30:
Italian Race (Veloce come il vento)
(familie)livet i overhalingsbanen
Onsdag den 3. maj kl. 18.30:
Sweet Dreams (Fai bei sogni)
Mesterdrama fra mesterinstruktør
*Med danske undertekster
Efter visningen er der Q&A med skuespiller Barbara Ronchi og manuskriptforfatter Valia Santella.
Onsdag den 3. maj kl. 21.30:
Latin Lover
Sprudlende kærlighedskomedie med forviklinger