Dette websted bruger tekniske, analytiske og tredjepartscookies.
Ved at fortsætte med at browse accepterer du brugen af ​​cookies.

Præferencer cookies

Foredrag ved S.P.Q.R. Romselskabet

Hvorfor drog 1800-tallets danske malere til Rom? Og fandt de, hvad de søgte? 

Mange danske kunstnere rejste i 1800-tallet til Rom, men hvorfor? Fandt de, hvad de søgte? Og hvilken påvirkning havde byen og opholdet på dem? 

Var det livsglæden, lyset og varmen, var det fromheden og den katolske tro, eller var det blot en tradition, et led i en kunstnerisk dannelse, der fik dem ud på en dengang besværlig rejse? 

Præst og kunsthistoriker Lisbeth Smedegaard Andersen og PhD i socialpsykologi lektor Kasper Levin vil, gennem en dialog, belyse udvalgte værker. De vil fra både en teologisk, kunsthistorisk og psykologisk indfaldsvinkel belyse kunstnernes mulige intentioner og byens påvirkning. Hvor meget kan værkerne skabt af bl.a. Constantin Hansen, C.W. Eckersberg, Vilhelm Marstrand, L.A. Schou og Vilhelm Hammershøj fortælle os?

Der er lagt op til en spændende aften, i krydsfeltet mellem tro og viden, hypoteser og fakta.

Aftenens arrangement er foreningen S.P.Q.R. Romselskabets nytårskur, og den rundes af med 2 glas processo og dertil kransekage.

Tilmelding til nytårskuren sker udelukkende ved køb af billet via denne adresse:
https://romselskabet-spqr.safeticket.dk/nytaarskur2023

Sidste frist for tilmelding er d. 6. januar 2023 kl. 10.00. Pris: 190,-kr for medlemmer af Romselskabet og medlemmer af Det Italienske Kulturinstitut. For ikke-medlemmer er prisen 270,-kr

  • Organiseret af: S.P.Q.R. Romselskabet