Denne side gør brug af cookies. Ved at fortsætte på siden accepterer du brugen af cookies. OK

Dekameron som lydbog på dansk

Dato:

25/10/amam


Dekameron som lydbog på dansk

Et gigantisk lydbogsprojekt: ”Dekameron” med 12 stemmer

I foråret udkom et af de mest ambitiøse lydbogsprojekter til dato. Giovanni Boccaccios storværk ”Dekameron” indlæst med en skuespiller til hver af bogens stemmer. Denne aften kan man møde instruktøren og tre af skuespillerne til en aften i Dekamerons tegn. Der vil være liveoplæsning og samtale om det store og spændende arbejde med indlæsningen.

”Dekameron” udkom i 2019 i en ny oversættelse ved Thomas Harder, støttet af bl.a. Det italienske udenrigsministerium. Udgivelsen modtog stor ros, og i 2020 fik bogen med sin enestående skildring af en pest-epidemi fornyet opmærksomhed på grund af corona. Samme år besluttet forlaget, Hoff & Poulsen, at bogen skulle indlæses. Ikke på den traditionelle måde med én indlæser, men som et flerstemmigt værk i bogens ånd.

I bogen flygter ti mennesker fra pesten og ud på landet, hvor de tilbringer dagene med at fortælle historier. De ti personer skiftes til at have ordet, og ind imellem fortællingerne fører de samtaler om historierne og diskuterer praktiske ting omkring deres liv på landet. Denne iscenesatte mundtlighed er søgt gengivet i lydbogen, hvor personerne indtales af hver deres skuespiller. Vi hører således ikke bare en, men en mangfoldighed af stemmer, der forlener historierne med hver deres særpræg og energi, og anbringer lytteren lige midt i det sprudlende selskab af høviske damer og herrer.

Lydbogen lå endelig færdig i foråret og fik ved udgivelsen en storslået anmeldelse af Jes Stein Pedersen i Politiken, som gav den 5 ud 6 hjerter: /politiken.dk/kultur/boger/

Medvirkende ved aftenens arrangement: Lars Thiesgaard, Lotte Andersen, Morten Hauch-Fausbøll og Helene Egelund. Interviewer: Tore Leifer (DR Kultur)

 

Informationer

Dato: Tir 25 okt 2022

Tid: Til 19:00

Entré : Gratis adgang


Sted:

Istituto Italiano di Cultura, Gjørlingsvej 11, 2900 Hellerup

1278