Dette websted bruger tekniske, analytiske og tredjepartscookies.
Ved at fortsætte med at browse accepterer du brugen af ​​cookies.

Præferencer cookies

KRISTUS – Thorvaldsens statue i Vor Frue Kirke

S.P.Q.R. Romselskabet afholder foredrag på Det Italienske Kulturinstitut.  

 

I dagbladet Politikens anmeldelse af overinspektør Margrethe Floryan’s nyligt udkomne bogværk ”KRISTUS Thorvaldsens statue i Vor Frue Kirke” skrives: “Der findes bøger, man kun skriver én gang i et menneskeliv. Dette er en af dem”.

’Kristus’ står i Vor Frue Kirke og på Thorvaldsens eget museum. I mindre format står statuen i mange hjem. Men endnu har ingen vovet at endevende historien om den store billedhuggers mest populære værk. Før nu.

Margrethe Floryan har skrevet en imponerende bog, der får alt med og lidt til. Vor Frue Kirke i København fremstår som et samlet værk tegnet af arkitekten C.F. Hansen og med udsmykning af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen.

Bygningens stramme, antik-inspirerede former taler samme sprog som de monumentale, hvide marmorstatuer og – relieffer, og Kristus-statuen i apsis over alteret har i snart 200 år haft hovedrollen – både i kirkerummet og i kirkens liturgi.

Den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen var i sin tid en af Europas mest eftertragtede kunstnere. Han boede og arbejdede i Rom i næsten fyrre år og fik en strålende international karriere.

Romselskabets runder deres fejring af 250-året for hans fødsel af med et interview af overinspektør Margrethe Floryan, Thorvaldsen museum. Emnet er netop hendes nyligt udkomne bogværk omhandlende Thorvaldsens centrale udsmykning af Vor Frue Kirke. Margrethe Floryan vil blive interviewet af forfatter og journalist Hanne Sindbæk, og derefter vil domkirkens førstepræst Steffen Ringgaard Andresen fortælle om, hvordan det for ham er at agere og prædike i kirkerummet – den rigest udstyrede kirke i de protestantiske lande – et rum med en udsmykning, der er inspireret af bl.a. Capella Paolina i Quirinale paladset og Laterankirken i Rom.

Efter interview og foredrag vil der være et let aftenmåltid samt et glas vin. Meddel venligst hvis du ønsker en vegetaranretning.

Tid og sted: Arrangementet afholdes den 17. nov. 2021 kl. 17.30 på Det italienske Kulturinstitut, Gjørlingsvej 11, 2900 Hellerup. Tilmelding sker udelukkende ved indbetaling på Romselskabets konto i Jyske Bank: regnr. 7854 kontonr. 13 61 115. Prisen for arrangementet inklusiv et let aftensmåltid og et glas vin er 275,- kr. for medlemmer af Romselskabet og 355,-kr. for ikke-medlemmer. Tilmelding senest mandag den 15. november

  • Organiseret af: S.P.Q.R. Romselskabet