Dette websted bruger tekniske, analytiske og tredjepartscookies.
Ved at fortsætte med at browse accepterer du brugen af ​​cookies.

Præferencer cookies

Fotoudstilling: Danimarca 1961

Fotoudstilling af Ugo Mulas

 

Ugo Mulas (1928 – 1973) var den vigtigste italienske fotograf i anden halvdel af det tyvende århundrede. 

Han begyndte i Milano i 1950’erne at portrættere arbejderklassens forstæder og dennes problemstillinger. Samtidig portrætterede han også kunstverdenen og mange nyere kunstnere som Lucio Fontana og Piero Manzoni.

Det økonomiske opsving i Italien affødte omkring 1960 flere kvalitetsbevidste magasiner sponsoreret af industri-giganter som Pirelli og af store forlag som Garzanti, hvis flagskib var “L’Illustrazione Italiana”. Mulas arbejdede støt for dette magasin, og i juni 1961 fik han til opgave at lave en reportage i Danmark. Et land, som han definerede “fredfyldt” i modsætning til sit eget land. Her opfangede og fotograferede han liv og stemninger fra mange forskellige aspekter af samfundet fra dagligdagen til kulturpersonligheder. Han var især interesseret i design og blev meget fascineret af Louisiana.

Herefter koncentrerede Mulas sit fokus omkring avantgardekunstnerne og på deres virke mere en på deres værker. Heriblandt blev kunstnere som Steinberg, Calder, Rauschenberg, Warhol og mange andre foreviget gennem Mulas’ fotografi. Mulas døde netop som han havde opnået en professionel modenhed, og mens han arbejdede på en reflektion over sine egne værker.

 

I udstillingen Danimarca 1961, som består af 41 fotografier, vil publikum kunne genkende kulturpersonligheder som Karen Blixen i nogle smukke sort-hvide portrætter samt 60’ernes ikoniske danske design. Her er ligeledes fotos af Louisianas karakteristiske arkitektur og samtidskunst. Italienske Uga Mulas har virkelig forstået at indkapsle den danske ånd i sine sort-hvide fotografier af motiver lige fra datidens landbrug til Wegner-stole.

Udstillingsåbning tirsdag d. 15. juni kl. 17.00, hvor Instituttet byder på et glas italiensk vin. (Husk Coronapas) Indgang er gratis, men det er nødvendigt at tilmelde sig genem dette LINK

Udstillingen kan ses i Instituttets åbningstid frem til d. 20. august.

  • I samarbejde med: Archivio Ugo Mulas e IMF Foundation