Denne side gør brug af cookies. Ved at fortsætte på siden accepterer du brugen af cookies. OK

Le Repubbliche Marinare

Dato:

09/03/amam


Le Repubbliche Marinare

OBS: Arrangementet er desværre aflyst. Vi håber at kunne tilbyde samme arrangement på et senere tidspunkt.

 

Foredrag og præsentation af den danske oversættelse af Amalfitavlen ved professor emeritus Ditlev Tamm, og forfatterne Kirsten og Axel Kierkegaard  

 

Amalfitavlen - Et indblik i eventyret om Amalfis storhedstid som søhandelsby i Middelalderen  

I Amalfis tidligere arsenal, der nu er indrettet til museum, ligger i en montre et manuskript fra 1500 årene, som indeholder 66 kapitler om regulering af søhandelen på Middelhavet. Det oprindelige håndskrift, som nu er gået tabt, er imidlertid langt ældre. Det stammer sandsynligvis fra 1100 årene.

Bestemmelserne giver et levende indtryk af, hvordan amalfitanerne organiserede den omfattende søhandel, så byen blev et blomstrende handelscentrum med handelsstationer i adskillige byer, herunder Konstantinopel og Cairo. Amalfitanerne var dygtige forretningsmænd, som opfandt nye finansieringsmodeller for bygning og udrustning af skibe, så også mennesker fra beskedne samfundslag kunne deltage i eventyret, Bestemmelserne i Amalfitavlen vidner tillige om en høj grad af tryghed i ansættelsen for besætningen. Man får også indtryk af, hvor risikabelt det var at bevæge sig ud på Middelhavet i et skib, læsset med rigdomme. Havet vrimlede med pirater, og storm og uvejr forekom hyppigt, så det kunne blev nødvendigt at kaste last overbord for at redde, hvad reddes kunne. Også disse forhold regulerer bestemmelserne.

Amalfi var ikke middelalderens eneste søhandelsby - ”repubblica marinara” . Nævnes må også Pisa, Genua og Venezia. Men Amalfi var den første til at udnytte havet som handelsvej i stor stil.

Hvordan det er gået til, at denne retskilde - ganske vist i form af en afskrift – er bevaret op gennem århundrederne for til slut at havne i sin oprindelsesby, er i sig selv en spændende historie.

De tre forfattere til bogen, ”Amalfitavlen”, Kirsten Kierkegaard, Axel Kierkegaard og Ditlev Tamm har under oversættelsen og formidlingen af de 66 kapitler - 21 er på latin, 45 på folkesproget volgare - været på en udfordrende opgave. Det er deres håb, at bogen vil åbne læsernes øjne for denne enestående epoke i Italiens historie.

 

Informationer

Dato: Man 9 mar 2020

Tid: Fra 19:00 til 21:00

I samarbejde med : Società Dante Alighieri København

Entré : Gratis adgang


Sted:

Istituto Italiano di Cultura, Gjørlingsvej 11, 2900 Hellerup

1153