Denne side gør brug af cookies. Ved at fortsætte på siden accepterer du brugen af cookies. OK

L'Astrée

Dato:

27/02/amam


L'Astrée

Det Italienske Kulturinstitut inviterer til koncert med den italienske trio l'Astrée. 

Francesco D’Orazio, violin. 
Rebeca Ferri, cello. 
Giorgio Tabacco, cembalo. 

L'Astrée blev dannet i 1991 og er en trio, der har specialiseret sig i et repertoire af musik fra 1600-1700-tallet. Trioen spiller efter historiske kriterier med originale instrumenter. 

Trioen er særligt optaget af den musikalske arv fra regionen Piemonte, også den uudgivne musik, hvilket de har høstet stor anerkendelse for. 

L’Astrèe har optrådt på en lang række italienske og internationale musikfestivaler og har udgivet flere cd’er bl.a. med musik af piemontesiske komponister. For tiden er de i gang med et projekt med musik af Vivaldi.

Trioen har taget sit navn efter en komposition af François Couperin Le Grand, som i slutningen af 1600-tallet navngav én af sine Sonades en Trio ” l'Astrée”

Aftenens program vil bl.a. indeholde kompositioner af Giuseppe Tartini, idet det i år er 250 år siden Tartini gik bort. Tartini betragtes som en af de helt store violinister fra det 18. århundrede, men han var også komponist, teoretiker og lærer. Hans violinskole blev kaldt "La scuola delle nazioni", fordi den tiltrak musikere fra hele verden. Tartini beskrev selv, at han havde "mange protestantiske og saksiske og preussiske og hollandske og engelske elever". Det var også takket være denne mangfoldighed af studerende, at hans arbejde og hans stil spredte sig over hele Europa, fra hoffene i Stuttgart og Dresden til München og Paris. I aftenens program er der ud over tre Tartini-sonater også to værker af nogle af hans vigtigste disciple, den toscanske Pietro Nardini og den franske Pierre La Houssaye.

Fri entre. Efter koncerten byder Instituttet på et glas italiensk vin.

Informationer

Dato: Tor 27 feb 2020

Tid: Fra 19:00 til 21:00

Entré : Gratis adgang


Sted:

Istituto Italiano di Cultura, Gjørlingsvej 11, 2900 Hellerup

1161