Denne side gør brug af cookies. Ved at fortsætte på siden accepterer du brugen af cookies. OK

Federico Fellini: Film og udstilling

Dato:

20/01/amam


Federico Fellini: Film og udstilling

I år er det 100 år siden Federico Fellini blev født (20. januar 1920), og det fejres med forevisningen af én af hans film. 

Federico Fellini har i sin lange karriere instrueret mere end 20 film, og han har skrevet over 50 filmmanuskripter. Den første film, han instruerede, var Lo sciecco bianco (1951, Den hvide sheik), men det var med I vitelloni (1953, Dagdriverne), at han opnåede succes hos såvel publikum som kritikere. I 1954 fik han den første af fem Oscars med filmen La strada. Af andre kendte film kan nævnes La dolce vita (1960, Det søde liv), Otto e mezzo (1963, 8 1/2) og Città delle donne (1980, Kvindebyen). I 1983 fik Fellini sin sidste Oscar, denne gang for hele sit livsværk, der står som et af de mest frodige og uortodokse i filmkunstens historie. Fellini døde i 1993.

I clowns

Land: Italien, Frankrig, Tyskland
År: 1970
Genre: dokudrama, komedie
Varighed: 92 min
Originalsprog: italiensk, fransk, tysk
Fortæller: Federico Fellini
Instruktion: Federico Fellini
Manuskript: Federico Fellini, Bernardino Zapponi

I clowns bliver nogle gange kaldt for den første mockumentary, fordi den blander dokumentar og fiktion. Filmen fortælles af Fellini, som er med som sig selv, og i filmen er vi på en lang rejse i hans minder fra dengang, han var barn og elskede cirkus. Filmen viser alle aspekterne af disse sjove, men samtidig også melankolske mænds liv.

Som afslutning byder Instituttet på en let buffet af italienske specialiteter samt et glas italiensk vin.

I Instituttets udstillingssale vil man kunne se en udstilling af reproduktioner af 19 udvalgte tegninger af Fellini.

Entré er gratis og alle er velkomne. Tilmelding er nødvendig -klik her.

 

 

Informationer

Dato: Man 20 jan 2020

Tid: Fra 19:00 til 20:30

Entré : Gratis adgang


Sted:

Istituto Italiano di Cultura, Gjørlingsvej 11, 2900 Hellerup

1155