Denne side gør brug af cookies. Ved at fortsætte på siden accepterer du brugen af cookies. OK

Koncert: "Glemte noder" af Duo Elimo

Dato:

27/01/amam


Koncert:

I anledning af den internationale mindedag for Holocaust (d. 27. januar) inviterer Det Italienske Kulturinstitut til koncert med Duo Elimo.

Arrangementet afholdes i anledning af den internationale mindedag for ofrene for holocaust og for forbrydelser mod menneskeheden d. 27. januar. Datoen markerer årsdagen for befrielsen af den nazistiske udryddelseslejr Auschwitz i Polen i 1945.

 

Koncert med Duo Elimo

Mandag d. 27. januar kl. 19.00

“Glemte noder”

Tre jødiske musikere i racelovenes skygge

(I 1938 udsteder det fascistiske styre i Italien ”le leggi razziali”, som er love, der diskriminerer jøder både i deres privatliv og i offentligheden. De måtte f.eks. ikke besidde offentlige stillinger)

 

Duo Elimo består af Francesco Buffa (pianist) og Giovanni Cardillo (violinist).

Mellem slutningen af 1800-tallet og den første halvdel af 1900-tallet frembragte eminente italiensk-jødiske komponister værker af enestående værdi, både hvad angår æstetik og kontrapunkt, men som er blevet gemt af vejen for længe. Duo Elimos valg af musik udspringer af et personligt ønske om at kaste lys på en ukendt musikalsk skat, som den nazistiske og fascistiske censur forsøgte at tilintetgøre.

Til denne koncert hører vi musik af tre jødiske komponister fra Italien, Guido Alberto Fano, Alberto Gentili og Vittorio Rieti, som på hver deres måde mærkede konsekvenserne af ”le leggi razziali”. Guido Alberto Fano måtte forlade sin stilling ved konservatoriet i Milano, Alberto Gentili måtte forlade sin stilling ved universitet i Torino og Vittorio Rieto emigrerede til USA i 1940. De overlevede alle krigen, og de har hver især bidraget til musikhistorien med vigtige værker.

 

Som afslutning byder Kulturinstituttet på et glas italiensk vin.

Entré er gratis, og alle er velkomne.

 

Informationer

Dato: Man 27 jan 2020

Tid: Fra 19:00 til 21:00

Entré : Gratis adgang


Sted:

Istituto Italiano di Cultura, Gjørlingsvej 11, 2900 Hellerup

1157