Denne side gør brug af cookies. Ved at fortsætte på siden accepterer du brugen af cookies. OK

Leonardo Sciascia. Seminar og bogpræsentation

Dato:

20/11/amam


Leonardo Sciascia. Seminar og bogpræsentation

Kulturinstituttet glæder sig over at kunne præsentere hele to oversættelser af bøger af den sicilianske forfatter Leonardo Sciascia: Il cavaliere e la morte (1988) - Ridderen og døden og Una storia semplice (1989) - En oplagt sag.

Ingen af bøgerne er tidligere oversat til dansk og udgives af Forlaget Palomar.

 

Program:

- Præsentation af bøgerne ved forlægger Marie Andersen og grafiker Line-Gry Hørup.

Tre korte litterære oplæg:

- Italiens første mafia-roman, Sciascias Il giorno della civetta (1961, Uglens dag) ved stud.mag. Ingrid Døssing.

- Il cavaliere e la morte (1988, Ridderen og døden), ved lektor Pia Schwarz Lausten.

- Una storia semplice (1989, En oplagt sag), ved lektor emerita Lene Waage Petersen.

 

Arrangementet foregår udelukkende på dansk.

Bøgerne sælges til særpris, idet man kan købe begge bøger for i alt 200 kr. (eller 125 kr. pr. stk).

Som afslutning byder Kulturinstituttet på et glas italiensk vin til de fremmødte.

Alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig.

 

(Fra Den Store Danske) Leonardo Sciascia, 1921-1989, italiensk forfatter, født i Racalmuto på Sicilien, hvor han en tid virkede som lærer. Hans forfatterskab har Siciliens virkelighed og historie som udgangspunkt og slutsten, som det ses i debutfortællingerne Le parocchie di Regalpetra (1956, Sognene i Regalpetra) med materiale fra hjemegnen og i de sidste ti års tilbagevenden til siciliansk kultur i en lang række bøger.

Sciascias ene genre er krimien, først om mafiaen på Sicilien, Il giorno della civetta (1961, da. Uglens dag, 1987); i 1970'erne udvidedes perspektivet til den italienske politiske scene med den grumt satiriske Il contesto (1971, da. Sammenhængen, 1973) og den tragiske Todo Modo (1974, da. Med alle midler, 1976). De to sidste krimier, Il cavaliere e la morte (1988, Ridderen og døden) og Una storia semplice (1989, En enkel historie), har selvbiografiske træk.

Den anden genre, som Sciascia har dyrket med stor originalitet, er dokumentarfortællingen. Berømt er bogen om Aldo Moro-sagen, L'affaire Moro, skrevet fire måneder efter drabet i 1978; gribende er oprulningen af en kætterproces fra 1600-t., La morte dell'inquisitore (1964, Inkvisitorens død); desuden La scomparsa di Majorana (1975, Majoranas forsvinden) om en atomfysikers forsvinden i 1938, en debat om videnskabens etik. Også den historiske roman Il consiglio d'Egitto (1963, da. Det egyptiske dokument, 1974) bør nævnes. Sciascias grundtema om individet over for magten kom også til udtryk i mange indlæg om aktuelle retssager og retssystemet.

 

Læs mere om En oplagt sag her

Læs mere om Ridderen og døden her

Informationer

Dato: Ons 20 nov 2019

Tid: Fra 18:30 til 20:00

I samarbejde med : Forlaget Palomar

Entré : Gratis adgang


Sted:

Istituto Italiano di Cultura, Gjørlingsvej 11, 2900 Hellerup

1143