Dette websted bruger tekniske, analytiske og tredjepartscookies.
Ved at fortsætte med at browse accepterer du brugen af ​​cookies.

Præferencer cookies

Italian Day / CPH PIX

CPH PIX, som i år afholdes d. 27. september – 10. oktober, er Danmarks største spillefilmfestival og viser de nyeste film fra hele verden.

D. 30. september afholdes “Italiensk dag” i Grand Teatret med en screening af to italienske film med tilstedeværelse af instruktørerne.

Indledningsvis vil den italienske ambassadør i Danmark Luigi Ferrari byde velkommen.

Instruktørerne vil svare på spørgsmål fra publikum efter filmene.

Mellem de to fremvisninger vil der afholdes en reception i Mikkel Bryggersgade (hvis vejret tillader det), hvor man bl.a. kan nyde et glas italiensk vin.

Det vil være muligt for medlemmer af Det Italienske Kulturinstitut at få rabat på biografbilletterne til “Italiensk dag”.

 

ITALIENSK DAG under cphpix 2018

Søndag d. 30. september kl. 16.30 – 21.00

Grand Teatret, Mikkel Bryggers Gade 8, 1460 København

 

menocchio

MENOCCHIO 

(Alberto Fasulo) 

Kl. 16:30 

I Italien i slutningen af 1500-tallet har den katolske kirke indledt en klapjagt på reformatoriske kættere, som vover at tale dens almagt imod. Kirkens skriftestol er blevet et sladdersted, hvor man kan angive naboer og uvenner, og straffen for at betvivle kirken er nådesløs. Det får den fattige møller Menocchio at føle. Anklaget for kætteri sættes han over for en domstol af gejstlige, men den stædige mand fastholder, at han er lige så meget værd og har lige så meget ret til sine meninger som sine gudsbestaltede dommere. ‘Menocchio’ er baseret på gamle retsbøger, og det slående ved den enkle film er, hvor nutidig hele diskussionen lyder i en tid, hvor mange igen forsøger at patentere sandheden. Dialogen er knivskarp, nærmest renskåret for al unødig fedtlag. Og det samme er billederne, som er optaget i stearinlysskær.

 

 

boys cry

BOYS CRY 

(Damiano D’Innocenzo, Fabio D’Innocenzo)

Kl. 19:00

Fans af ‘Gomorra’ kan godt indløse billet. I et autentisk og anderledes portræt af den nådesløse italienske mafia kommer vi helt ind under huden på de unge, småkriminelle Mirko og Manolo, der drømmer om en karriere på toppen af underverdenen. Men der skal mord til for at bane vejen. Den italienske mafia er et yndet emne på film, og de selvlærte instruktører – og tvillingebrødre – Damiano og Fabio D’Innocenzo gør kunsten efter med deres helt egen rå sensibilitet for det nære drama. For mafiaen er altdominerende for de to unge fyre, Mirko og Manolo, der efter et tilfældigt trafikdrab bliver indlemmet i den lokale mob! Drengene kommer begge med meget lidt i bagagen fra opvæksten. De er hungrende efter action, og med deres ungdommelige ligegyldighed over for det meste – udover hurtige penge og sex – er de et let bytte for de kyniske bagmænd. D’Innocenzo-brødrene leverer en fandenivoldsk debut, der borer dybt ned i Italiens underverden og dens altødelæggende effekt på samfundet. 

lucecinecittaItaliensk Dag præsenteres i samarbejde med Det Italienske Kulturinstitut og Cinecittà Luce.

 

 

 

 Se her for datoer og tider for alle de italienske film under cph pix:

BOYS CRY 

(Damiano D’Innocenzo, Fabio D’Innocenzo)   

30. sep – Grand – 19:00

06. okt – Gloria – 19:00

09. okt – Cinemateket – 21:30

 

DAUGHTER OF MINE 

(Laura Bispuri)

29. sep – Cinemateket – 21:15

03. okt – Dagmar – 19:00

08. okt – Cinemateket – 21:30

 

LAND 

(Babak Jalali)

29. sep – Grand – 12:00

01. okt – Vester Vov Vov – 19:00

04. okt – Dagmar – 21:30

 

MENOCCHIO 

(Alberto Fasulo)

30. sep – Grand – 16:30

06. okt – Dagmar – 14:15

     

BUSTER FILMFESTIVAL

   

SILVIA & EMINA

(Original titel:

GIRL IN FLIGHT – LA FUGA)

Se mere gennem dette link 

(Sandra Vannucchi)

30. sep – Palads – 10:00

01. okt – Palads – 10:00

03. okt – Palads – 10:00

06. okt – NFB Falkoner – 10:30

08. okt – Palads – 10:00

Silvia & Emina

I Toscana bor den 11-årige pige Silvia sammen med sin depressive mor og sin travle far. Hun drømmer om at rejse til Rom, men det er hendes forældre ikke særligt lydhøre overfor. En dag får Silvia nok af at blive ignoreret og tager toget alene sydpå. Her møder hun romapigen Emina, der tjener til dagen og vejen ved at tigge på gader og stræder. Silvia vinder hurtigt Eminas tillid og inviteres indenfor i romaernes fællesskab. Her oplever hun samfundet fra en helt ny vinkel: Den gæstfrihed og omsorg, som Silvia møder hos romaerne, står i stærk kontrast til den fjendtlighed, som romaerne oplever fra alle sider.

 

Se også www.cphpix.dk