Dette websted bruger tekniske, analytiske og tredjepartscookies.
Ved at fortsætte med at browse accepterer du brugen af ​​cookies.

Præferencer cookies

CPH PIX

Cph pix er Danmarks største spillefilmfestival. Hvert år inviterer festivalen indenfor i biografmørket til 14 dage med mere end 150 af de nyeste film fra hele verden. For et udvalg af italienske film samt en hel dag med italiensk tema hold øje med www.cphpix.dk

 

Italienske film:

303986A Ciambra

Den europæiske fattigdoms første ofre er børn og udsatte familier, som hos romafolket i den kriseramte, syditalienske Calabrien-region. Autentiske ‘A Ciambra’ skildrer problemstillingen stærkt og gribende, og har høstet respekt siden premieren i Cannes.

Siden ‘A Ciambra’ fik premiere i Cannes i maj, har det rå coming of age-portræt høstet ros for sin autencitet og aktuelle problemstilling. Filmen stiller skarpt på roma-folket, en marginaliseret befolkningsgruppe i den kriseramte syditalienske Calabrien-region, og vi følger 14-årige Pio Amatos overgangsritual fra pubertet til voksenliv. Pio bor i en roma-ghetto med sin talstærke familie, og han ønsker desperat at blive voksen og få respekt. Men man skal være varsom med sine ønsker, for da storebroren havner i fængsel, må Pio tage ansvaret for familiens overlevelse i egne hænder, og han kaster sig hovedkulds ud i en voksenverden, hvor kriminalitet er en nødvendighed. ‘A Ciambra’ er en stærk og gribende film om børn og udsatte familier som de første ofre for den europæiske fattigdom.

Land: Italien, Frankrig, USA, Tyskland, Sverige. Spilletid: 120 min. Instruktør: Jonas Carpignano. Sprog: Italiensk / Undertekster: Engelsk

“A Ciambra” vises under programmet ”Pix for gymnasier”

Visninger:

6/10-2017 21:30 Dagmar
8/10-2017 16:40 Grand 
9/10-2017 16:45 Cinemateket

 

305013

Sicilian Ghost Story

I en både smuk og brutal Romeo og Julie-historie fra Siciliens mafiacentrum blandes benhård realisme med eventyrreferencer og fantasyelementer, der giver et tiltrængt pusterum for de grusomme hændelser. Baseret på en virkelig historie fra 1993.

Romeo og Julie på siciliansk er en brutal affære. I hvert fald for de to unge elskende, Luna og Giuseppe, hvis forældre forhindrer kærligheden i at blomstre. Giuseppes far er involveret i mafiaen, og Luna må, trods forældrenes forbud, jagte sin udkårne rundt i Siciliens skove for at pleje amorinerne. Men da Giuseppe en dag forsvinder sporløst, og resten af samfundet reagerer med larmende stilhed, må hun, forelsket og fortvivlet, begive sig ud på en ensom jagt, der bringer hende dybt ind i mafiamørket. Historien, der er baseret på virkelige hændelser fra 1993, er benhård realisme, men blandes med både eventyrreferencer og fantasy-elementer, der giver et tiltrængt pusterum fra de grusomme realiteter. En både smuk og brutal historie om teenageforelskelse, når den er allersværest.

Land: Italien. Spilletid: 122 min. Instruktør: Fabio GRASSADONIA, Antonio PIAZZA. Sprog: Italiensk / Undertekster: Engelsk.

Visninger:

29/09-2017 16:40 Grand 
1/10-2017 19:15 Dagmar
10/10-2017 21:15 Cinemateket

 

312145Nico, 1988

Trine Dyrholm er i sit livs største karakterrolle som sangerinden Nico, kendt fra The Velvet Underground, men lettere afdanket og livstræt 20 år senere. ‘Nico 1988’ skildrer de sidste to år i den karismatiske kunstners liv.

Nico blev med et warholsk trylleslag verdenskendt i The Velvet Underground i 1967, som den mystiske høje blondine med mørk stemme og lige dele maskulin/feminin udstråling. 20 år senere rider berømmelsen hende som en mare. Karrieren skranter som den gamle tourbus, hun bevæger sig gennem Europa i, og den livstrætte, heroin-skydende Nico har mistet troen på alt – undtagen sin anbragte søn. ‘Nico, 1988’ skildrer de sidste to år i den karismatiske kunstners liv, og Trine Dyrholm bærer i den grad både rollen og filmen. Med tyk tysk accent og en vidunderlig stemme, giver hun Nico krop og liv.

Land: Italien, Belgien. Spilletid: 93 min. Instruktør: Susanna Nicchiarelli. Sprog: Italiensk, tysk / Undertekster: Engelsk.

Visninger:

Den 29. september i Grand Teatret

Den 4. oktober i Gloria

Den 9. oktober i Empire Bio

Både Trine Dyrholm og instruktør Susanna Nicchiarelli vil være til stede ved visningen i Grand d. 29. september.

 

312154Born in Casal di Principe

Et køligt eksekveret spændingsdrama om en ung mands jagt på sin forsvundne bror i slutfirsernes Syditalien, hvor Camorra-mafiaen har henlagt lokalsamfundet i total magtesløshed.

Syditalien, 1989. Den unge skuespiller Amedeo vender hjem for at bistå familien i eftersøgningen af sin bror, der er forsvundet under mystiske omstændigheder. Men tavsheden hviler tungt over hjemstavnen Casal di Principe, hvor den famøse Camorra-mafia regerer med ubestridt autoritet. Amedeo må derfor tage sagen i egen hånd for at opspore sandheden i et lokalsamfund lammet af frygt. Med afmålt suspense tegner instruktør Bruno Oliviero et gribende portræt af en familie og et land i total afmagt. Udgangspunktet er den sande historie om tv-stjernen Amedeo Letizia, hvis jagt efter sin forsvundne bror i slutfirsernes Campania er gengivet med både poetisk vemod og en sitrende uro. Langsomt, men sikkert, kryber angsten ind under huden i denne køligt eksekverede skildring af Italiens skyggeside.

Land: Italien. Spilletid: 96 min. Instruktør: Bruno Oliviero. Sprog: Italiensk / Undertekster: Engelsk.

Visninger:

29/09-2017 21:30 Grand
1/10-2017 17:15 Dagmar
3/10-2017 21:15 Cinemateket

Instruktøren vil være til stede ved visningen i Grand d. 29. september.

  • Organiseret af: cph pix