Dette websted bruger tekniske, analytiske og tredjepartscookies.
Ved at fortsætte med at browse accepterer du brugen af ​​cookies.

Præferencer cookies

Matera, Europæisk Kulturhovedstad 2019

Fremvisning af dokumentarfilmen: MATERA 15/19 Episode 1

Netop i året 2017, hvor Aarhus er europæisk kulturhovedstad, glæder det os ved Det Italienske Kulturinstitut at præsentere en dokumentarfilm dedikeret til Matera, ”byen af huler”, som vil være Europæisk Kulturhovedstad 2019 – som en slags overdragelse af stafetten. Det drejer sig om den første film i serien Matera 15/19, skrevet og instrueret af Fabrizio Nucci, Niccola Rovito og Allessandro Nucci, og som fortæller om regionen Basilicata og Syditalien.

Lina er født i Sassi i Matera, den centrale og ældste del af byen Matera, som består af boliger, der er hugget ind i klippen. (I 1954 besluttede den italienske stat, at området ikke mere skulle anvendes til beboelse. Først i nyere tid er man blevet bevidst om det enestående i området.) Linas mand Vito er vendt hjem efter at have været emigreret til Tyskland for at undslippe 50’ernes fattigdom. De er familien Volpe, en familie fra Matera, som har besluttet sig for at vende tilbage og blive i byen, der engang blev kaldt ”Italiens skændsel”. I dag repræsenterer Matera et håbets fyrtårn for en længsel efter oprejsning, som præger hele Syditalien.

Filmen viser billeder både fra familien Volpes hverdag, men også fra entusiasmen bag den sekshundredesyvogtyvende fejring af Festa della Madonna della Bruna og fra den kæmpe turisttilstrømning, som Matera nyder godt af i dag. Filmen giver også et billede af de mennesker og institutioner, som er tilknyttet regionen Basilicatas historie og har haft indflydelse på tilblivelsen af Matera som Europæisk Kulturhovedstad 2019. logo matera2019

Italiensk tale med engelske undertekster. 

Filmen vil blive præsenteret af instruktørerne og af Paride Leporace, direktør af Lucana Film Commission.

Efter filmen vil der være et glas vin fra regionen Basilicata.

costruire la basilicata

Samme aften åbner Det Italienske Kulturinstitut for fotoudstillingen Costruire la Basilicata: il lavoro e la formazione in un secolo di fotografie d’autore / Genopbygningen af regionen Basilicata: arbejde og dannelse i fotografier fra et helt århundrede.

Udstillingen er en rejse i tid og rum og viser, hvordan regionen Basilicata har forandret sig igennem de sidste hundrede år. Udstillingen viser billeder af anerkendte fotografer som Aldo La Capra og Mario Cresci, desuden vises uudgivne billeder fra private arkiver.

Ustillingen varer frem til d. 15. juli og vil være at se i Instituttets øvrige åbningstid.

logo fse1420